Bliv klog på penge

Vidste du, at banker skaber penge, når de ”låner” dem ud. Ikke kontanter, for dem fremstiller Nationalbanken jo, men kontopenge, altså de penge vi har stående i banken.
 
Dem skaber banker nærmest ud af den blå luft. I gode tider låner de alt for villigt ud og skaber for mange penge, hvilket fører til finansbobler, der springer og efterfølges af recession og arbejdsløshed.
 
De fleste mennesker fornemmer, at bankerne kan ”trylle” med vores penge, og at store udenlandske banker spillede en uheldig rolle i finanskrisen 2008. Men det er svært at sætte fingeren på problemet.
 
Onsdag 13. september klokken 19.30 sætter Ry Højskole fokus på penge, banker, gæld og finansbobler.
 
Foredraget holdes af Ib Ravn, der er lektor ved DPU/Århus Universitet. Han er også medstifter af og bestyrelsesmedlem i foreningen ”Gode penge”, der i sommeren 2018 i samarbejde med Ry Højskole vil indbyde til en hel uges seminar og sommerkursus om pengene og deres rolle i vores samfund. Entre til foredrag betales ved indgangen.
 
-Kapp

Publiceret 12 September 2017 06:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV