Stjal airbag og navigationsanlæg fra fire biler

Af
Af Grethe Bo Madsen

Fire biler i den dyre ende af prisskalaen blev i løbet af weekenden udsat for tyveri af airbags og navigationssystemer, oplyser politikommissær Lars Elmstrøm fra Sydøstjyllands Politi.
 
Alarmcentralen modtog i perioden fra midnatstid til klokken 7.00. søndag morgen fire anmeldelser, heraf var de tre fra Bævervej og den sidste fra Æblehaven i Skanderborg.
 
To af bilerne fik stjålet rat med airbag, mens de to andre fik stjålet navigationssystemer. I samtlige tilfælde skaffede tyvene sig adgang til bilen ved at knuse en siderude.

Publiceret 11 September 2017 09:00

SENESTE TV