Kim Larsen junior:

Hjalmer er i kridthuset hos pigerne

Af
Af Jørgen Bollerup Hansen

Han har kun udgivet to singler, men alligevel stod der en tæt rand af piger omkring Sherwood Scenen torsdag eftermiddag, da Hjalmer gik på scenen sammen med sit band.
 
Så måske kan han noget, den unge mand - også ud over at være søn af en vis Kim Larsen.
 
I al fald er der mundrette rim og en enkel og ligefrem ærlighed over hans numre - herunder de to singler “Hjem til en anden” og “Marie” - hvor det over Sherwood torsdag lød:
 
“Er der mon mere at sige, når Marie og jeg mødes igen.”
 
Han præsenterede derpå et nummer, han har skrevet for nylig.
 
“Jeg kommer oprindelig fra Fyn. Men for nylig flyttede jeg til København, og jeg fik ideen til det næste nummer en dag, jeg gik en tur omkring søerne,” forklarede han.
 
Og så fik vi endnu en fin fortælling. Jordnær, melodiøs og klassisk singer/songwriter. Sikkert leveret fra scenen. Han skulle være på vej med en EP.

null

Publiceret 11 August 2017 11:30

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV