Koncert afbrudt for sikkerheden

Af
Af Jørgen Bollerup Hansen

Torsdag aften blev koncerten med topenergiske Major Lazer, der havde startet den helt store fest blandt publikum, afbrudt.
 
Det skete af sikkerhedshensyn, siger Claus Visbye, formand for festivalen.
 
“Vi havde et kort kontrolleret stop for musikken under koncerten med Major Lazer, da vi havde en gruppe på 15 personer, som havde lidt for meget gang i festen. Ved at afbryde musikken ønskede vi at vise dem, at vi havde stor fokus på dem, og at vi ønskede, at de skulle dæmpe sig lidt, mens vi sendte et par vagter ud i pitten,” forklarer Claus Visbye.
 
“Det lagde i al fald en dæmper på gruppen, og efter kort tid, kunne vi fortsætte koncerten. Det var en professionel håndtering af situationen.”
 
Claus Visbye kan samtidig konkludere, at festivalledelsen til og med fredag eftermiddag er rigtig godt tilfreds med festivalens afvikling.
 
“Vi er glade, for vejret i særdeleshed. For bortset fra et par småting, så kører de helt store ting, som de skal. Vi er glade,” sagde han.

null

Publiceret 11 August 2017 20:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV