Oplev ’La Traviata’ i Biografen

Verdi's opera ”La Traviata” er på programmet, når der søndag 23. april kl. 15 igen er Operabio i Biografen Kulturhuset.
 
Giuseppe Verdis opera 'La Traviata' havde premiere i 1853 og var den første af Verdis operaer, der foregik i komponistens egen samtid.
 
'La Traviata' blev bestemt ikke vel modtaget ved premieren, men er i dag en af Verdis mest elskede operaer.
 
Til Operabio kan man se optagelser af nye opsætninger fra The Metropolitan Opera i New York.
 
Denne opsætning kan således stadig opleves live i New York.
 
Forestillingen er dirigeret af Nicola Luisotti og iscenesat af Willy Decker.
 
På rollelisten ses blandt andre Sonya Yoncheva, Michael Fabiano og Thomas Hampson.
 
Billetter koster 195 kroner og kan bestilles på www.kulturhuset-skanderborg.dk og i Biografens skranke.
 
Forestillingen varer cirka tre timer og i pausen serveres der en lille forfriskning. gs

Publiceret 15 April 2017 08:00

Uge-Bladet Skanderborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Bladet Skanderborg
SENESTE TV