SFO’børnene håber, deres udskårne græskarhoveder bliver optaget i Børnenes Rekordbog.

SFO’børnene håber, deres udskårne græskarhoveder bliver optaget i Børnenes Rekordbog.

Rekord:

168 mobbefri græskarhoveder

Skanderborg Realskoles SFO forsøger at komme i Børnenes Rekordbog som den SFO, der har lavet flest græskarhoveder

Undrede du dig over de mange flotte græskarhoveder foran Realskolen forrige fredag?
Skanderborg Realskoles SFO forsøger at komme i Børnenes Rekordbog som den SFO, der har lavet flest græskarhoveder.
I år er det tyvende gang, SFO'en arrangerer Græskarfest, for at markere jubilæet besluttede man at gøre et forsøg på at komme i Børnenes Rekordbog.
Helt præcist udskar SFO-børmeme 168 flotte og sjove græskarhoveder fredag 4. november.
”Det var en helt forrygende aften. Vejret var mildt og dejligt, og det var vigtigt, da børnene skulle gå lygteoptog op gennem Adelgade til Kulturhuset, hvor de sang en lanternesang for forældre og andre. Derefter gik børnene tilbage til skolen, hvor de igen sang foran skolen. Samtlige græskarhoveder stod foran børnene, og det var et meget smukt og stemningsfuldt syn,” fortæller SFO-leder Janne Lenz i en pressemeddelelse til lokalavisen.
SFO'ens mærkesag i år er Fri for Mobberi. Her sættes der forkus på at gøre børnene til gode kammerater og sige farvel til mobberiet. Børnenes græskar blev derfor også brugt til at skrive dette slogan i skolegården.
“Fri for Mobberi handler om at understrege vigtigheden af børnenes venskaber,” konstaterer Janne Lenz.
Og venskaber blev både forseglet og udbygget i løbet af aftenen, hvor der var forskellige aktiviteter samt fælles overnatning i hallen.
“Gode traditioner er en vigtig del af skolens værdier, og Græskarfesten er noget, børnene ser frem til år efter år. Vi er meget privilegerede, når vi år efter år afholder store arrangementer som dette. Stort set samtlige forældre hjælper til på den ene eller den anden måde,” fortæller SFO-lederen.
“I år valgte vi at lave Restaurant Pumpkin samt et Take Away serveringsted, hvor forældrene havde lavet lækkerierne, ligesom de servicerede og hjalp, hvor de kunne.”
SFO'en sender nu et ansøgningsskema og dokumentation ind til Børnenes Rekordbo for at se, om rekordforsøget kan blive optaget i bogen til næste år.
-bo

Græskarene blev også brugt til at skrive SFO’ens slogan.

Græskarene blev også brugt til at skrive SFO’ens slogan.

Det var 20. gang i år at Realskolens SFO arrangerede Græskarfest

Det var 20. gang i år at Realskolens SFO arrangerede Græskarfest

Publiceret 09 November 2016 16:00