En halv snes studerende fra Aarhus Universitet har været på uddannelsesudgravning ved Boes Skov, og det blev til fire uger, der bød på forskelligt vejr og ømme muskler.

En halv snes studerende fra Aarhus Universitet har været på uddannelsesudgravning ved Boes Skov, og det blev til fire uger, der bød på forskelligt vejr og ømme muskler.

I lære som arkæolog:

Kanonfedt trods ømme muskler

10 studerende fra Aarhus Universitet har gravet i muld og skov i uddannelsesudgravning ved Boes mellem Ry og Alken

Af
Erland Rasmussen

Erland Rasmussen

Bagende sol, styrtregn, strid blæst, myggebalsam og ondt i hele kroppen.
Sådan lyder nogle af mere trivielle oplevelser, som en halv snes studerende fra Aarhus Universitet havde, da de var på uddannelsesudgravning som led i studierne.
Men både myggestik og ledsmerter blev til fulde opvejet af spændingen og glæden over at være med til at grave efter spor fra jernalderen.
Nede i en udgravet grøft dybt inde i skoven ved Boes mellem Ry og Alken fandt Lokalavisen to af de studerende, der var kommet i lære som arkæologer.
Astrid Roborg, som bor i Alken, og studieveninden Stine Jensen, med bopæl i Malling, sad begge på hug i grøften bevæbnet med arkæologernes favoritsredskab, murerskeen, og nænsomt kradsende i jordlagene i grøften.

Det er ikke kedeligt

“Den første uge var hård med ømme muskler, men man vænner sig hurtigt til det, og det er bare fedt og sjovt at være med til,” lyder det fra Astrid og Stine, som især nyder arbejdet inde i den grønne skov, hvor der er læ for vinden og ly for regnen.
Astrid og Stine læser forhistorisk arkæologi på Aarhus Universitet, og det er obligatorisk, at man skal med på en fire ugers uddannelsesudgravning i løbet af det første studieår.
Det forhistoriske i studiet dækker fra stenalder til vikingetid, og pigerne afviser, at det er tørt og kedeligt.
“Det er alsidigt, fordi studiet både er teoretisk og praktisk. Du får mulighed for både at læse i gamle bøger og at få jord under neglene som nu,” griner pigerne, der begge er vilde med historie.

Arkæolog Michael Vinter, Moesgaard Museum, betjente bl. a. gravemaskinen.

Arkæolog Michael Vinter, Moesgaard Museum, betjente bl. a. gravemaskinen.

Det er ikke bare for sjov

De studerende er ikke alene i felten, men bliver fulgt og vejledt af uddannede arkæologer og geologer.
“Vi lærer dem at gøre tingene ordentligt, og hvad de skal gøre for at finde ud af, hvad det er, de ser og opdager under udgravningen,” forklarer adjunkt Mette Løvschal, Aarhus Universitet, der leder udgravningen.

Stine Jensen, t.v., og Astrid Roborg kunne bedst lide at grave i skoven. De læser forhistorisk arkæologi, og kan godt lide blandingen af teori og praksis.

Stine Jensen, t.v., og Astrid Roborg kunne bedst lide at grave i skoven. De læser forhistorisk arkæologi, og kan godt lide blandingen af teori og praksis.

Udgravning i samarbejde

Med sig har hun arkæologer fra både Museum Skanderborg og Moesgaard Museum.
Udgravningen er heller ikke bare for sjov eller for de studerendes skyld, men den udføres efter alle kunstens regler. Fund og data skal indgå i den løbende forskning .
“Vi har fundet jernaldermarker bevaret i skovene og et stort tilstødende område med madlavningsgruber og keramik fra den ældste jernalder,” forklarer Mette Løvschal.
Chefarkæologen kan slet ikke skjule sin begejstring blandt andet over de mængder af keramik, der ligger i jorden og ikke mindst kvaliteten.
“Man kan se, at det er rigtig fint brændt efter en teknik, som man ellers først rigtig kender fra middelalderen,” uddyber Mette Løvschal.
Allerede fra midten af Bronzealderen begyndte man at indhegne sine marker med hegn og lave volde – et fænomen som spredte sig over Nordvesteuropa.
Ved Boes Skov findes et sådant marksystem bevaret, og det er det, udgravningen kan kaste nyt lys over.
“Marksystemerne er sjældent bevaret, og der har stort set ingen udgravninger været af det siden 1930'erne. Derfor er det unikt, at vi har kunnet grave her ved Boes Skov,” siger Mette Løvschal.
I løbet af udgravningen er der taget en masse prøver af jord, ligesom fund er blevet registreret og pakket ned.
Til efteråret skal alle fund og data bearbejdes og granskes, hvorefter der skal skrives en rapport om pladsen.

Arkæolog Louise Søndergaard repræsenterede Museum Skanderborg på udgravningen ved Boes, og her er hun i gang med murerskeen.

Arkæolog Louise Søndergaard repræsenterede Museum Skanderborg på udgravningen ved Boes, og her er hun i gang med murerskeen.

Svar på svære spørgsmål

I fugleflugtslinje ligger udgravningen ikke mere end 7-800 meter fra det sted, hvor den store hærofring ved Alken fandt sted.
Arkæologerne håber, at man via udgravningen ved Boes Skov kan finde ud af, hvilket landskab, der gik forud for den drabelige begivenhed ved Alken, og om den eksempelvis hang sammen med, at jorden var intensivt udnyttet og tæt befolket.

Om Boes-udgravning

Udgravningen ved Boes Skov, som er afsluttet, skete efter tilladelse fra lodsejer Landmandsselskabet Boes-Søgaard Aps v. Torben Werlauff

Undersøgelserne koncentrerer sig om to steder. Dels lægges 2-4 korte snit af 1 meters bredde og ca. 10 meters længde gennem de volde, der er bevaret inde i skoven. Dels åbnes et større felt ude på marken, hvor bopladssporene er bevaret

Publiceret 06 July 2016 12:00