Festivalgæsterne på scenen trykker den af til blandt andet Kim Larsen, Dodo and the Dodos og AC/DC.

Festivalgæsterne på scenen trykker den af til blandt andet Kim Larsen, Dodo and the Dodos og AC/DC.

SE BILLEDERNE:

Fed spade og fuld pedal med luftguitaren på Sølund Festival

Af
Af Thomas Meisel Rasmussen

Pia står i baren på Pub Frits. Hun står for koncerten med luftguitar, som løber af stablen om ikke så længe.
Hun kigger på deltagerlisten og kan se, at der vil være 15 deltagere i dag.
“Eller, det vil sige, der er kun 12, men der var en, der meget gerne ville gå på som nummer 15,” smiler hun.
Luftguitars seancen er blevet rykket en time i dag, da den ellers ville have kollideret med den meget populære Kandis-koncert på Store Scene.
“Hvis vi havde holdt koncerten samtidig, så ville der have været mange, der ville være gået glip af det her,” forklarer Pia.
 Efter ventetiden bliver en spand med oppustelige guitarer sat på scenen, og showet kan begynde.
Én efter én kommer festivalgæsterne på scenen og trykker den af til blandt andet Kim Larsen, Dodo and the Dodos og AC/DC.
 Det er dog ikke alle, der vil gøre sig brug af rekvisitterne. Til tonerne af Nik & Jay-hittet ‘Lækker' bliver guitaren erstattet med dansetrin, der ville gøre de to hip hop stjerner stolte. Som rosinen i pølse-enden blev dansenummeret sluttet af med en konstatering til det kvindelige publikum. Ja, damer, han er single!
Luftguitarskoncerten er et tilbagevendende fænomen, og mange af ansigterne på scenen er da også gamle kendinge. Gensynsglæden er stor, og publikum lever sig ind i det.

Publiceret 11 June 2016 12:00

SENESTE TV