Flere års kamp for en ændring af serviceloven har endnu ikke båret frugt.

Flere års kamp for en ændring af serviceloven har endnu ikke båret frugt. "Men vi fortsætter med at kæmpe," understreger festivalleder Lasse Mortensen.

Festivalleder:

Jeg synes, vi træder vande

Trods en stor indsats er det ikke lykkedes fes-tivalleder Lasse Mortensen at få politikerne på Christiansborg til at ændre serviceloven

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

Nogle af dansk musiks mest prominente navne kommer i starten af juni til Skanderborg, nærmere bestemt den 31. udgave af Sølund Musik Festival, verdens største musikfestival for udviklingshæmmede.
Programmet taler sit eget tydelige sprog om en festival på vej i fuld fart mod endnu en succes: Lukas Graham, Rasmus Seebach, Christopher og Nik og Jay for nu bare at nævne nogle stykker møder op og giver koncert for de udviklingshæmmede på festivalen.

Et fabelagtigt program

“Trods svære tider, så har vi et fabelagtigt program. Bare det, at vi har fået fat i en stjerne som Lukas Graham, det er simpelthen så stort,” fortæller festivalleder Lasse Mortensen.
“Vi er med blandt de bare fem spillesteder i landet, hvor Lukas Graham optræder i år. Det kommer måske bag på nogle, men ikke os. Vi tror på, at det at spille på Sølund er lidt af en hjertesag for de der Christania-drenge,” mener Lasse Mortensen.
En hjertesag er det derimod fortsat ikke for Christiansborg-politikerne at se på serviceloven, som forhindrer tusinder af udviklingshæmmede i at deltage i Sølund Musik Festival.

Siden Kommunernes Landsforening strammede fortolkningen af serviceloven har det været problematisk for de udviklingshæmmede at få lov at tage deres kendte medhjælpere med som ledsagere, når de ville på ferie, fisketur eller festival. Antallet af overnatninger på Sølundfestivalen er for eksempel faldet fra 7.500 til 1500 i perioden.

Siden Kommunernes Landsforening strammede fortolkningen af serviceloven har det været problematisk for de udviklingshæmmede at få lov at tage deres kendte medhjælpere med som ledsagere, når de ville på ferie, fisketur eller festival. Antallet af overnatninger på Sølundfestivalen er for eksempel faldet fra 7.500 til 1500 i perioden.

Tusinder kan ikke komme med

Siden Kommunernes Landsforening i 2014 pålagde kommunerne en stramning i fortolkningen af serviceloven, har de udviklingshæmmede ikke længere haft mulighed for at tage på ferie, fisketur eller til festival, fordi de ikke selv må betale for, at deres kendte medhjælpere kan tage med som ledsagere.
“Der sidder rundt regnet 4.000, som ikke er med. De skriver og ringer og beder os om at sende tv herfra, så de kan sidde hjemme i sofaen og se det. Det er en gruppe skrøbelige borgere, der har det svært nok i forvejen, som nu har fået frataget noget livsværdi. Det er sgu en tragedie,” siger festivallederen.
“Festivalen er en skygge af sig selv. Og når man så ved, hvor meget de elsker at komme ud. Antallet af overnatninger er på få år reduceret fra 7.500 til 1.500 overnatninger Det illustrerer meget godt vores depressive tilstand.”

En lov, 20.000 slår sig på

Trods mere end to års kamp for at få politikerne til at modernisere serviceloven, er det fortsat ikke lykkedes at få loven ændret i de udviklingshæmmedes favør.
“Jeg synes, vi træder vande, og det virker ikke til, at vi lige nu kan slå igennem det politiske lag. Men vi fortsætter med at kæmpe,” lover Lasse Mortensen.
“Serviceloven trænger til en modernisering, så den bringes op på et 2016 niveau. Navnlig den del, der handler om ledsagerordning. Når en lov uhensigtsmæssigt rammer 15.000-20.000 udsatte mennesker så hårdt, så er der et problem,” understreger han.
“Uanset politiske ståsted, så kan de fleste godt se, at det ikke virker rigtigt, at borgere ikke selv må bestemme over deres egne penge.”
“Jeg tror ikke, nogen er uenig i, at den service, det offentlige leverer, skal være ens for alle. Offentlige tilkøbsmuligheder bør begrænses. Vil man have mere service, så må man til lommerne og selv betale for det hos private udbydere,” siger han.

Tilkøb: Godt eller skidt?

Men lige netop i forhold til en gruppe skrøbelige og udsatte mennesker er der i følge Lasse Mortensn et problem i det.
“De har behov for en service, det private ikke kan levere, nemlig kendte ledsagere, som de er trygge ved,” konstatere han.
“Ville du måske sende din handicappede datter på ferie med en fremmed som skal skifte hendes ble, vaske hende og hjælpe hende i tøjet? Nej, vel.”
“Mit indtryk er, at ingen synes, at de her borgere ikke skal kunne tage på ferie, weekendture, på besøg hos mor og far, på fisketur, til festival eller hjem til kæresten. Og der er heller ingen, der synes, det er et problem, at de får deres kendte medhjælpere med som ledsagere,” siger han og fortsætter:

Berøringsangste politikere

“Problemet er, at politikerne ikke tør sige ja til, at lige netop den her gruppe mennesker - som på grund af nedsatte funktionsevner har behov for ledsagelse - må tage deres kendte medhjælpere med, som de er trygge ved.”
“Og det ironiske ved det hele er, at det jo ikke koster samfundet noget. De vil bare gerne have lov til at bruge deres egne penge til at betale for, at få de medhjælpere med, som de kender og er trygge ved.”

null

Publiceret 19 May 2016 12:00

SENESTE TV