Juletræet genopstår på Himalaya

Julemånedens madspild løber ifølge Landbrug & Fødevarer op i 1,1 mia. kr. og den seneste analyse fra Coop Analyse og 'Stop spild af mad', viser, at rødkål, hvide kartofler, ris a la mande, flæskesteg og and ligger øverst på listen over retter, som oftest bliver tilovers efter danskernes julemiddage.
Claus Holm, kok, kogebogsforfatter og kendt TV-kok er ambassadør for Danmarks største frivillige organisation mod madspild, 'Stop spild af mad'. Han har netop udviklet nye opskrifter og nye gode råd til danskerne, så man er klædt godt på til kampen mod Julens madspild.
”Når julen nu rammer os, breder panikken sig i krop og sind” fortæller Claus Holm. ”Vi tænker jo, ohhh nu lukker alle butikker, og der bliver sikkert udsolgt, men det sker ikke. Jeg har levet siden 1970 og holdt 45 jule, og vi er altid blevet mætte. Har altid fået gaver, der var mad nok også til dagen efter, og sjovt nok skete det samme for naboen. Der vil altid være mad nok i vores del af verden, desværre er det ikke sådan alle steder i verden. Så lad os nu tænke os om," siger han.

Tips

Claus Holm bringer nogle konkrete råd om at stoppe julens madspild:
”Når vi køber ind og laver middagen, handler det om, at vi allerede der tænker næste ret til næste dag. Flæskesteg eller ribbensteg smager virkeligt godt dagen efter. Koldt i en grovbolle eller imellem to stykker ristet rugbrød på brødristeren, smurt med sennep eller æblekompot, rødkål og bum så er den rest spist. Når du står i et supermarked og er i gang med dine juleindkøb, så køb alt det, du vil, men tænk over hvor mange I er, hvad du plejer at smide ud, og på hvad du vil med maden dagen efter. Det giver også mindre stress – og jo mere overskud vi har på dagen, desto mere danser vi rundt i køkkenet.”
Claus Holm fortsætter:
”Jeg synes, vi skal tænke mere i rester og bruge mere af den mad, vi står og laver – og vi skal få det ind i hverdagen på en naturlig måde. Så vi hele tiden tænker ”hvis jeg nu bruger resten sådan, så går der mindre til spilde”. Vi skal passe på Moder Jord og bringe noget godt videre til vores børn. Det er vigtig, at vi alle bidrager og byder ind med dét, vi kan. Jeg tror på, at alle lige så stille bevæger sig i den rigtige retning. Rester er guld og vejen frem til mandens og kvindens hjerte – gør det for børnenes skyld, de holder fremtiden og gravpladsen for os. Rester og madspild handler ikke om at være 100% for eller imod, men at vi sammen er 100% på vej. Det er blevet lidt bedre, måske netop fordi vi har fået mere fokus på netop alt dét, vi smider ud.”

Det er efterhånden blevet en juletradition med lys øverst oppe i Renosyds skorsten. Sådan er det også i år, hvor lyset tændes den første søndag i advent.
Under julelyset og skorstenen står Renosyds energianlæg, der hver dag året rundt udnytter ressourcerne i det forbrændingsegnede affald, der indsamles i Renosyds område til at producere el og varme.
”Vores energianlæg er veldrevet og udnytter ressourcerne og sin kapacitet rigtig godt. Faktisk satte anlægget i oktober rekord for den varmeproduktion, der hvert år kommer ca. 8000 husstande til gode”, siger Renosyds direktør Annemette Fuglsang.
Direktøren fortæller også, at Renosyds genbrugsbutik Værdicentralen allerede nu sætter fokus på genbrug og upcycling for at lette trykket på brug af jordens begrænsede ressourcer.
”I december producerer vi hver især fire kilo affald mere end resten af året. Vi kan forandre den tendens ved at genbruge og upcycle, lyder det.

Elever fra 7. klasse på Mølleskolen i Ry står i kælderen iført hvide dragter med masker for ansigtet.
Og det er skam ikke uden grund, for eleverne er i færd med at sortere, veje og registrere skrald rundt omkring fra skolen.
“Puha, det lugter fælt,” lyder det fra en af eleverne med henvisning til nogle madrester af ældre dato.

Mobilt sorteringsanlæg

En kammerat tilføjer dog i straks: “Men vi skal huske, at skraldet har værdi.”
Sidstnævnte bemærkning viser, at eleverne har hørt efter i de timer, de har brugt på projektet.
Affald som værdi er Renosyds mærkesag, og projektleder Hanne Lundhus, som netop kommer fra Renosyd, er dog også tydeligt tilfreds med den bemærkning.
“Vi har lavet et samarbejde med Mølleskolen med henblik på at få skabt noget affaldssortering og lave et mobilt sorteringsanlæg, som vi kan køre rundt med og hente affaldet på skolerne,” forklarer Hanne Lundhus.
Kortlægningen af affaldsmønstrene skal danne grundlag for de løsninger, der skal opstilles og afprøves i klasselokaler, på gangarealer og fællesområder.
Den dag, Lokalavisen besøger Mølleskolen, har eleverne netop indsamlet affald fra kantineområdet, ligesom de i dagene før har observeret, hvordan skraldespandene bruges.
“Vi vil gerne have gang i noget sortering på skolerne, så det ikke kun er hjemme, børnene og de voksne sorterer. Men vi inddrager også børnene, lærerne og skolens serviceafdeling i projektet, fordi det er dem, der skal bruge et kommende tilbud,” understreger Hanne Lundhus.
Og eleverne går op i opgaven med stor koncentration.
Det er spændende at sortere affaldet, selv om det også er lidt ulækkert,” siger Sebastian Andersen.
“Det er også vigtigt, at vi gør det for kommende generationer, så de kan leve i rent luft og uden skrald over det hele,” tilføjer Alchi Sulayman.
“Det er også sjovt, at vi er den første skole, der gør det her, som måske skal bruges på andre skoler også,” lyder det fra Simon Wraa Pedersen.

Serviceleder: Det er genialt

Teknisk serviceleder på Mølleskolen, Gunner Andersen, er også begejstret.
“Det er genialt,” siger han kort og godt.
Han anslår, at skolen bruger 50.000 kroner om året alene på at få kørt brandbart affald væk. Det er penge, der kan spares.
“Det er rart at spare penge, men det handler også om, at affald er værdi, og derfor skal vi i gang med at håndtere vores affald på en anden måde,” mener Gunner Andersen.
Servicelederen peger også på, at med 1000 børn og 120 ansatte, der har deres daglige gang i skoler og SFO, så produceres der rigtigt meget affald af forskellig art.