Museumsinspektør Lene Mollerup sammen med resterne af Knudsømanden, en lavstammet mand fra cirka 330 f.Kr.

Museumsinspektør Lene Mollerup sammen med resterne af Knudsømanden, en lavstammet mand fra cirka 330 f.Kr.

Knogler fra Knudsø tilhørte jernaldermand

Skinneben, bækken og hælknogle fundet i Knudsø 2. april af to dykkere fra dykkercenteret N.O.W. Dive i Skanderborg tilhørte en mand fra jernalderen

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

“Dykkere er nysgerrige af natur, så ser man noget mystisk stikke op fra søbunden, ja, så undersøger man selvfølgelig hvad det er.”
Indehaver af dykkercenteret N.O.W Dive i Skanderborg, Ben Bos, er en glad mand.
Sidst Lokalavisen talte med ham var i det tidlige forår, da hans assistent Benjamin Larsen sammen med dykkerkunden Brian Krogh Jensen netop havde hevet en skinnebensknogle, et bækken og en hælknogle op fra dybet i Knudsø.
Fundet gjorde de 2. april på 20 meters dybde og godt 300 meter ude fra Knudhule, da de var på en dykkertur med undervandsscootere.
I sidste uge stod det klart, at knoglerne ikke stammer fra en nylig afdød skanderborgenser, men i stedet tilhører en mand fra jernalderen.
“Knoglerne var helt sorte, så vi kunne godt se, de havde ligget længe i vandet, og derfor afleverede vi dem til Skanderborg Museum,” forklarer Ben Bos.
Museet kunne imidlertid ikke umiddelbart datere knoglerne, og for at være fuldstændig sikre på, at de ikke var af nyere dato blev de videregivet til politiet, der overdrog indleverede dem til Retsmedicinsk Institut på Aarhus Universitet, hvor man gik i gang med at foretage en kulstof-14 datering.
LÆS OGSÅ: Dykkere finder skeletrester i Knudsø

Fra før-romersk jernalder

Resultatet fik museet i sidste uge.
“Det viser sig at knoglerne tilhører en mand fra før-romersk jernalder cirka 330 f. Kr. Det er omtrent samtidig med de kendte moseofre Tollundmanden og Grauballemanden,” oplyser chefarkæolog Ejvind Hertz fra Skanderborg Museum.
Museet har nu kontaktet Claus Skriver fra Moesgaard Museum ved Aarhus. Han er ekspert i marin arkæologi, og vil, hvis vejret tillader det, i december starte en undersøgelse af det sted, hvor knoglerne blev fundet.
“Vi vil gerne vide, om der er flere knogler på søbunden, og om der er knogler fra flere individer. Findes der snitspor på skeletdelene, som for eksempel fra overskæringer af halsen, så kan der være tale om et menneske, der er blevet ofret i søen. Er der flere individer, så har søen måske haft en særlig hellig status. Men manden kan jo også bare have været uheldig og drukne i søen,” siger Ejvind Hertz.
Knudsø ligger kun otte kilometer fra Alken Enge, hvor der er fundet knogler fra mere end 1000 ofrede krigere. Det fund har Skanderborg Museum arbejdet med i flere år, og det vil ifølge Ejvind Hertz være helt sensationelt, hvis det viser sig, at der også er ofret mennesker i Knudsø.
Næste skridt for Skanderborg Museum bliver er at få knoglerne DNA-analyseret.

Det var den lange skinnebensknogle, som stak op fra søbunden.

Det var den lange skinnebensknogle, som stak op fra søbunden.

Knudsømanden

“Der er tale om særdeles velbevarede knogler, og det vil være oplagt at foretage en DNA-profil. Det bedst bevarede DNA får vi fra tænder,” forklarer museumsinspektør Lene Mollerup, der derfor håber, at undersøgelsen af søbunden vil afsløre velbevarede kranierester med tænder.
Hun har døbt jernaldermanden efter det sted, hvor knoglerne blev fundet, og derfor bliver han nu kendt som Knudsømanden.
En række af krigerne fra Alken Enge skal i foråret have en DNA-profil som led i en større DNA-kortlægning af det danske genom, og Lene Mollerup anser det for sandsynligt, at en DNA-profil af Knudsømanden kan blive en del af det projekt.

Dykker Benjamin Larsen fra N.O.W Dive i Skanderborg fandt knoglerne i april.

Dykker Benjamin Larsen fra N.O.W Dive i Skanderborg fandt knoglerne i april.

Klar til nye dyk

Dykkerne fra N.O.W. Dive, der fandt knoglerne, er blevet spurgt, om de vil hjælpe marin arkæologerne med at undersøge søbunden. 
“Det vil vi meget gerne være med til. Det kunne være rigtig spændende og sjovt, hvis vi kunne finde nogle flere knogler, især hvis vi fandt kraniet,”mener han.
Dykkeren Benjamin Larsen, der fandt Knudsømanden, har gemt koordinaterne fra findestedet. 
“Vi har dog ikke været der ude siden, men vi har planer om at gøre det snart og sætter markeringer op, så det er let at finde,” fortæller Ben Bos. 
 

4

4

Findeløn til dykkerne

Dykkerne kan måske se frem til at blive belønnet for deres indsats. Ifølge Peter Vang fra Nationalmuseet, så afventer man i øjeblikket de videre undersøgelser af knoglerne, inden man vurderer om der er tale om danefæ. Er der der, så følger der en danefægodtgørelse i kølvandet på de to dykkere.
“Danefægodtgørelsen vurderes ud fra det samlede fund og den omhu, finderne har udvist for at sikre fundet , fundstedet og videregivet oplysningerne om fundet. I det aktuelle tilfælde har finderne foretaget en fin afvejning og medtaget et antal knogler, der har været til nok til at arkæologerne har kunnet påvise fundets vigtighed,” siger Peter Vang Petersen.

Publiceret 24 November 2015 18:00

SENESTE TV