Maja Bygdin får overrakt præmiechecken af varehuschef Thomas Bæk fra Bauhaus Tilst og Karsten Nielsen fra Gori.

Maja Bygdin får overrakt præmiechecken af varehuschef Thomas Bæk fra Bauhaus Tilst og Karsten Nielsen fra Gori.

HELDIGE KARTOFLER:

Familie fra Herskind vandt 50.000 kroner i Bauhaus

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

En hel almindelig tur i bilen til Bauhaus, blev til en noget større oplevelse end familien Bygdin fra Herskind først havde forestillet sig. Familien kom nemlig hjem igen 50.000 kroner rigere.
Forklaringen er, at familien deltog i en konkurrence om Gori træbeskyttelse, og her havde de svaret rigtig og var trukket ud som vinder.
”Det var helt vildt. Vi var sådan lidt i chok, da de ringede. Og for at det ikke skal være løgn, så var vi faktisk på vej i Bauhaus, da vi fik opkaldet, om at vi havde vundet,” fortæller Maja Bygdin.
Med et nybygget hus i Herskind falder pengene på et tørt sted for Maja, hendes mand og deres tre børn:
”Vi har lige bygget hus og skal til at lave have, så timingen kunne ikke være bedre. Vi havde overvejet, om vi skulle spare legehuset væk, men nu er der penge til det hele,” siger en glad Maja.
10.000 kr. af præmiepengene skal bruges på Gori træbeskyttelse, mens de resterende udstedes som gavekort til Bauhaus.
”Vi mangler både ting til huset og haven. Hækplanter, frugttræer og gardiner er bare noget af det, vi har brug for – og de har det hele i Bauhaus. Ja, selv en diskokugle til vores ældste datter”.

Publiceret 14 September 2015 09:00