Knap 700 trak i lederhosen og Tyrolerhumør, da Ry Håndbold, Ry Sportsklub og Ry Badmintin klub fredag 31. oktober inviterede til Bierfest i Stadthalle RyFoto - også kendt som Ry Hallerne. Foto: Per Bille/Ry-foto.dk

Knap 700 trak i lederhosen og Tyrolerhumør, da Ry Håndbold, Ry Sportsklub og Ry Badmintin klub fredag 31. oktober inviterede til Bierfest i Stadthalle RyFoto - også kendt som Ry Hallerne. Foto: Per Bille/Ry-foto.dk

SE BILLEDERNE:

Brag af en Bierfest

Knap 700 gæster trak i Tyrolerhumøret og kom til Bierfest i Ry Stadthalle

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

Øl i stride strømme, Wienerschnitzel og lederhosen kæmpede om pladsen, da Tyrolerhumøret indtog Ry med et brag af en Bierfest i Ry Stadthalle - til daglig bedre kendt som Ry Hallerne.
Bag festen står Ry Sportsklub, Ry Håndbold og Ry Badminton, der allerede i starten af juni kunne melde om totalt udsolgt: Samtlige 704 billetter var da blevet revet væk på rekordtid.
“Det gik helt fantastisk. Der var så meget gang i den,”fortæller en glad Vibeke Jonas fra Ry Sportsklub, der er en af tovholderene på festen.
“Vi har endnu ikke et overblik over, hvor stort overskuddet bliver, men det er nok i omegnen af sidste års,” mener hun. Sidste år kunne de tre foreninger dele et overskud på 146.000 kroner.

De frivillige bærer ølfesten

Uden de mange frivillige var det aldrig gået, men de mødte igen i år talstærkt op og sørgede for andet år i træk for et brag af en bierfest.
“Vi havde en stor skare frivillige, der mødte op og gjorde klar til festen torsdag og en lige så stor skare, der fredag gav den som værter og rydde op efter festen. Det er i høj grad deres fortjeneste, at festen blev så stor en succes,” fremhæver Vibeke Jonas.
Næste års bierfest er allerede sat på programmet. Den 30. oktober 2015 bliver Ry Hallerne igen omdannet til Ry Stadthalle.

Publiceret 04 November 2014 14:00

SENESTE TV