Lynes Mcqueen var ombejlet sidste år og i år tager han sin ven Bumle med

Lynes Mcqueen var ombejlet sidste år og i år tager han sin ven Bumle med

Endnu mere drøn på Skanderborg i år

Lokalavisen arrangerer igen i år Motorevent for hele familien i april

Af
Af Bettina Sønderskov

Skanderborg bliver omdannet til et mekka for motorentusiaster, når Lokalavisen den 20. april gentager succesen fra sidste år og arrangerer Motorevent i midtbyen sammen med byens bilforhandlere. Her bliver der blandt andet mulighed for at opleve en motorcykel med specialbygget campingvogn, deltage i konkurrencen om Skanderborgs flotteste motorcykel, sparke dæk på de nyeste bilmodeller og dyrke nostalgien med de mange veteran-bilejere som sætter kursen mod Skanderborg i dagens anledning.
"Sidste år fik Motoreventen 6-8000 mennesker til at komme til byen for at se på biler og hygge sig med familien, og vi mærker allerede nu så stor en interesse for arrangementet, at jeg tror, vi når op over mere end 10.000 besøgende," siger Lokalavisens eventchef, Peter O. Andersen.
Det omsiggribende arrangement betyder, at store dele af midtbyen bliver spærret af på dagen.
"Vi vil som lokalt mediehus også selv være med til at skabe liv i Skanderborg engang imellem. Det gør vi med MotorEventen, som fik en fantastisk modtagelse sidste år. I år har vi lagt os i selen for at gøre det endnu større, endnu sjovere og sætte endnu mere drøn på Skanderborg," siger Peter O. Andersen.

Noget for hele familien

Han understreger, at Motoreventen er meget mere end en biludstilling under åben himmel for fartglade mænd.
"Der er masser af aktiviteter for hele familien. Gården ved Nem Forsikring og KulturhusTorvet bliver eksempelvis omdannet til et stort legeland med og ligesom sidste år kan børnene komme helt tæt på "tegneseriehelten" Lynet McQueen, som denne gang tager sin ven Bumle med sig fra Kølerkildekøbing til Skanderborg," siger han.
Hvad så med de kvinder, der ikke kan få en hel dag til at gå med at sparke dæk og spise grillpølser?
"De kommer heller ikke til at kede sig, for butikkerne i byen vil være fulde af gode tilbud. Desuden er der livemusik i krydset ved Ole Lund Kirkegårds Stræde hele dagen," fortæller Peter O. Andersen.
Musikken bliver leveret af lokale bands fra Skanderborg Musikklub og rockbandet ?Motor? med Johnny Madsens søn Rasmus Madsen som frontfigur..
Følg med i Lokalavisen Skanderborg de kommende uger, hvor du kan læse meget mere om, hvad der kommer til at ske i Skanderborg den 20. april og finde programmet for dagens aktiviteter.

null

Publiceret 05 April 2013 12:30