Håndbold:

Elendig start blev vendt til sejr

Stilling-Skanderborg fik en forfærdelig start, men vandt alligevel søndagens hjemmekamp mod Tarm-Foersum.
Hjemmeholdet kom bagud med 7-1 og var bagud med 15-9 i pausen. Fra starten af 2. halvleg gik Stilling-Skanderborg derfor over til at mandsopdække to af udeholdets spillere, og da målmand Karen Mette Fårup begyndte at storspille i målet, vendte kampen.
Mandsopdækningen ødelagde udeholdets rytme, og hjemmeholdets spillere slap bolden bedre i angrebet. Stilling-Skanderborg lavede seks mål i træk fra 13-18 til 19-18, og kampen sluttede med en sejr på 25-23.
Stilling-Skanderborg ligger stadig under nedrykningsstregen, men har nu kun to point op til pladserne, hvor man skal ud i ekstra kampe om at blive i 1. Division.
Næste turneringskamp er søndag 5. februar klokken 14 i Stilling-Hallen mod Stjernen Odense, der blot har tre point flere end Stilling-Skanderborg.

Målscorere
Henriette Jensen 8, Sarah Olesen 3, Trine Knudsen 3, Signe Olesen 2, Hanne Due 2, Trine Nicolaisen 2, Pernille Jensen 2, Cecilie Dollerup Ertmann 2, Nicoline Vodsgaard 1

null

Publiceret 30 January 2012 09:15