Byråd-ja til nedrivning af Munkekroen. Maria Temponeras (EL) stemte imod, Finn Sander Jensen (S) undlod at stemme.
Byråd-ja til nedrivning af Munkekroen. Maria Temponeras (EL) stemte imod, Finn Sander Jensen (S) undlod at stemme.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Næsten enigt byråd bag affredning af Munkekroen

Et næsten enigt byråd gik med til at affrede Munkekroen, så huset kan rives ned

 

 

Der var hård kritik af Slots- og Kulturstyrelsen, da byrådet i sidste uge vedtog at anbefale, at fredningen bliver fjernet fra Munkekroen i Adelgade - sådan som styrelsen nu anbefaler.

 

“Det er en ulykkelig sag. Der er lavet mange fine planer for, hvad der kunne bevares af bygningen og hvad der var nødvendigt at udskifte for at bevare den. Men selvsamme styrelse har ikke sat magt bag, og nu står Munkeroen og er fuldstændig faldefærdig,” sagde Tage Nielsen (R), formand for byrådets kulturudvalg.

 

LÆS OGSÅ: Misligehold bør ikke blive belønnet

 

“Munkekroen burde slet ikke have været på byrådets dagsorden, for den burde for længst være renoveret. Derfor er det en skammelig sag for Kulturstyrelsen. Og derfor må vi skuffe Skanderborg Museumsforening, som mener, vi skal lade Munkerkroen stå. Vi kan ikke fortsat lade den stå og se forfærdelig ud i Adelgade. Derfor støtter vi en affredning,” sagde Tage Nielsen.

 

Flere andre byrådspolitikere beklagede også, at Munkekroen nu rives ned.

 

“Det gør indtryk, at jeg i UgeBladet så læserbrevet fra skoleeleverne Anna og Marie fra 3. klasse, der mener, vi skal bevare Munkekroen, fordi det er vigtigt, vi fortsat kan opleve Skanderborgs historie i byen. Derfor er det med vemod, vi vedtager en affredning,” sagde Birte M. Andersen (V).

 

Jens Sønderskov (SF) sagde, at han kan huske den sidste saftige bøf, han fik i restauranten i Munkekroen.

 

“Det er godt nok mange år siden, men allerede dengang tror jeg gulvbrædderne var lige så saftige som bøffen, for det var som om, gulvet svuppede, når man gik hen over det. Men hvor er det ærgerligt,” sagde han.

 

Finn Sanders Jensen (S) undlod at stemme i sagen. Maria Temponeras (EL) gik som eneste direkte imod en anbefaling om at affrede Munkekroen.

 

“I en rapport fra 2015 vurderer en arkitekt, at Munkekroen kunne sættes i stand for fem mio. kr.. Så er der en beregning fra en arkitekt, der vist er hyret af ejeren, der siger, at 90 procent af bygningen skal udskiftes. Jeg støtte Museumsforeningens holdning om, at Munkekroen ikke skal affredes,” sagde Maria Temponeras.

Publiceret: 12. Februar 2018 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt