136 kilo plast til genanvendelse indsamlede Matas-butikkerne i Skanderborg Kommune i 2016. Pressefoto
136 kilo plast til genanvendelse indsamlede Matas-butikkerne i Skanderborg Kommune i 2016. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Matas-butikker i Skanderborg sender 136 kilo plast til genanvendelse

Matas i Skanderborg Kommune indsamler kundernes tomme plastemballage til genanvendelse. Nye tal viser, at borgerne indleverede 136 kilo plastaffald til kommunens fire materialister i 2016

Matas Retursystem

Matas Retursystem er en genbrugsordning. I Matas-butikkerne i Skanderborg Kommune er der opstillet returbeholdere, hvori tomme glas- og plastemballager fra varer købt i Matas kan returneres. Matas sørger for, at den returnerede emballage genanvendes – som alternativ til afbrænding og deponering. Matas er foreløbig den eneste detailkæde i kommunen, der tilbyder kunderne denne mulighed. www.matas.dk/retur

Verdens plasticproduktion er 20-doblet siden 60’erne, og en tredjedel bruges til emballage. Det meste ender i enorme flydende ”plastic-øer”, der tilsammen dækker et areal på størrelse med Afrika.

 

Matas i Skanderborg Kommune arbejder målrettet på at vende udviklingen ved at genanvende så meget plast som muligt. I alle fire butikker indsamles nemlig emballage fra varer, der er købt i butikkerne, og returplasten bliver herefter anvendt til nye plastprodukter – for eksempel tæpperør og fødderne til trafikkegler.

 

"Matas Retursystem giver vores kunder et alternativ, hvor de ved, at plastaffaldet genanvendes og ikke ender i naturen eller i forbrændingsanlæg," siger Charlotte Christensen, butikschef i Matas på Adelgade i en pressemeddelelse til Lokalavisen.

 

Ifølge netop offentliggjorte tal returnerede kunderne i kommunen sidste år 136 kilo brugt plastemballage til Matas, som kommunens fire materialister leverede videre til genanvendelse.

 

"Al plastemballage, der bliver brugt til at transportere varer til butikken genanvendes også, så vi arbejder målrettet på ikke at belaste miljøet unødvendigt," understreger Charlotte Christensen.

 

-bo

Publiceret: 14. Juli 2017 08:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Skanderborg

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!