Heidi Klixbüll var med fra start som leder af spillestedet Train i Aarhus, så etablerede hun Kongres Kompagniet, nu er hun til Høstbar i Adelgade.
Heidi Klixbüll var med fra start som leder af spillestedet Train i Aarhus, så etablerede hun Kongres Kompagniet, nu er hun til Høstbar i Adelgade.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Landmad bliver til Høstbar

Landmads konkurs får Heidi Klixbüll til at vælge nyt navn til cafebutik

1. januar skiftede cafebutikken Landmad i Adelgade navn til Høstbar. Men indhold, varer og indehaver er uændret.

 

Ejeren, 51-årige Heudi Klixbüll, vil kun udvide butikkens aktiviteter med flere foredrag og events - samt med en ny søndagsåben under kodeordet Grillbar.

 

LÆS OGSÅ: Vi går mindre i supermarkedet

“Jeg vil holde åben søndag kl. 10-21. Jeg har i forvejen succes med aftenåben torsdag, fredag og lørdag. Søndag vil jeg nu lave et særligt koncept med super lækker fastfood, både til børnefamilier og dem med tømmermænd,” siger hun.

 

Efteråret gav hende ellers en grim overraskelse. Hun har både haft Landmad i Horsens og i Skanderborg - men i september gik Landmad, som han var franchisetager i, konkurs.

 

Det betød, at hun missede sit indskud og den opbakning med indkøb og markedsføring, som kæden på 10 butikker stod for.

 

Da konkursboet blev købt af firmaet Nine United A/S, ejet af Troels Holch Povlsen, var der håb om, at kædesamarbejdet blev ført videre. Men det sker ikke.

 

Så nu har Heidi Klixbüll bortforpagtet sin butik i Horsens, mens hun selv driver Høstbar i Skanderborg.

 

“Det gør jeg, fordi det fungerer så godt, og fordi jeg elsker det her lokale og føler mig knyttet til Skanderborg,” siger hun.

“Jeg elsker det her lokale,” siger Heidi Klixbüll. Foto: Bollerup
“Jeg elsker det her lokale,” siger Heidi Klixbüll. Foto: Bollerup
Publiceret: 05. Januar 2018 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg