Kirsten Normann Andersen. Foto: Per Bille

Kirsten Normann Andersen. Foto: Per Bille

Debat:

Udlicitering er ikke et mirakelmiddel

"Jeg er overrasket over, at borgerlige kommunalpolitikere fortsat sværger til privatisering som løsning på kommunens budgetproblemer," lyder det fra folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen (SF)

Kirsten Normann Andersen, folketingsmedlem for SF

Debat Udlicitering er ikke et mirakelmiddel, som kan få kommunale budgetter til at række længere. Jeg er overrasket over, at borgerlige kommunalpolitikere fortsat sværger til privatisering som løsning på kommunens budgetproblemer. Men konservatives byrådsmedlem i Skanderborg, Thomas Cordtz (TC) går all in på forherligelsen af den private sektors fortsatte entre på velfærdsområderne. Som almindelig forbruger ved vi, at bedst ofte ikke er billigst. Vi ved, at vi ofte skal tillægge yderligere omkostninger til det fantastiske tilbud, og at vi skal læse det med småt. Mange kommuner har lært det på den hårde måde, men jeg medgiver TC, at den offentlige sektor ikke har gjort sig stor ulejlighed for at samle den viden.

Det er rigtigt, at den demografiske udvikling betyder, at flere ældre får brug for hjælp. Og det er rigtigt, at kortere indlæggelsestid på sygehusene betyder, at borgere oftere har brug for den kommunale hjemmesygepleje. Desværre har den tidligere regering ikke gjort sig ulejlighed med at forberede sig på den udvikling – tvært imod. Velfærdsområder har i dag så skrabede budgetter, at de borgere, som har råd, ofte køber mere nødvendig hjælp. Det kan private virksomheder naturligvis tjene på. De ansatte oplæres derfor også i, at beklage, at det kommunale serviceniveau er ringe, men at man kan købe sig til ekstra hjælp. Omvendt må kommunalt ansatte ofte strække sig en ekstra meter for at imødekomme reelle behov. De kan nemlig ikke lige tilbyde det nødvendige ekstra mod betaling.

Brugerbetaling på velfærdsområder er også skævt. Ingen bør have pungen op af lommen for at få nødvendig hjælp. Og langt de fleste borgere har heller ikke råd til det. Det mærker private virksomheder også. Når de skal levere den aftalte hjælp til den aftalte pris uden ekstraydelser, så har mange måttet sande, at det er svært at få enderne til at nå sammen. Det er blandt andet årsagen til mange konkurser på ældreområdet.

Det er en hån mod kommunens ansatte, når TC mener, at mange flere borgere kan få hjælp for de samme penge, hvis man overlader opgaverne til den private sektor. TC skal tage med på tur i hjemmeplejen og selv erfare, at de ansatte er særdeles effektive. At være ansat i et privat firma kan ikke øge effektiviteten. Den eneste måde, man får mere for pengene, er at skrue på lønnen. TC bør derfor også forholde sig til, om de ansatte på velfærdsområderne får for meget i løn?

Jeg afviser ikke, at der er plads til effektiviseringer i kommunerne. Man skal bestemt se på, om der kan effektiviseres på ledelsesplan og på administration. Udbud af velfærdsopgaver er eksempelvis administrativt dyrt. Udarbejdelse af udbudsmateriale og kontrakter, tids- og prisberegninger, omkostninger til uforudsete ekstraopgaver, kontrolfunktioner, transaktionsomkostninger til afregning, sagsomkostninger ved uenigheder om kontraktens rækkevidde, mindre fleksibilitet på tværs af enheder, og manglende muligheder for at revidere serviceniveauer i kontraktperioden – det er alt sammen omkostninger, som kommunerne skal medregne, når de fortsat søger, at vride ekstra arbejde ud af de ansatte.

Publiceret 06 September 2019 17:00