'Dragen' ved Kulturhuset bør aflives, mener Steen Brøsted.

'Dragen' ved Kulturhuset bør aflives, mener Steen Brøsted.

Sku' vi ikke dræbe dragen?

"Lad os få drager og munke ud af byen - og lad os gøre plads til almindelige mennesker, omgivet af skov og sø," lyder det fra læserbrevsskribenten

Steen Brøsted, Adelgade 114, Skanderborg

Kultur I øjeblikket pågår der en udvidelse af Kulturhuset ned mod søen. I den forbindelse har man nedtaget dele af den rædsomme 'drage' - og så fik jeg - i egen optik - den glimrende idé, at det ville være naturligt at få resten af udyret tilintetgjort.

For nylig læste jeg i Aarhus Onsdag, at byrådet i Aarhus havde besluttet, at der 'vandspøgelse' på Store Torv skulle fjernes, til trods for at der også der var brugt kunstfondsmidler.

For nylig havde Preben Sønderskov et glimrende indlæg om samme problematik, så mon ikke tiden er inde til, at vi får ryddet op på torvet foran Kulturhuset - her mener jeg belægning, fremkommelighed, belysning etc., så fornemmelsen af at være på et torv styrkes.

Lad os få drager og munke ud af byen - og lad os gøre plads til almindelige mennesker, omgivet af skov og sø. Vi har jo det hele i forvejen.

Publiceret 03 July 2019 14:00