Silke Jørgensen er langt fra tilfreds med den støtte, hendes ordblinde barn har fået på Virring Skole. Foto: Grethe Bo Madsen

Silke Jørgensen er langt fra tilfreds med den støtte, hendes ordblinde barn har fået på Virring Skole. Foto: Grethe Bo Madsen

Debat: Skanderborg har ikke barnets tarv for øje

Silke Jørgensen, mor til en ordblind pige, undrer sig over kommunens forklaring på, hvorfor datteren ikke har fået hjælp

Silke Jørgensen, Præstehaven 4, 8660 Skanderborg

Jeg undrer mig meget over Torben Steens udtalelse til avisen omkring kompetencer og ressourcer samt forældres/elevens og skolens oplevelser af udbyttet.

Både lærere og viceskole-lederne indrømmede det på adskillige møder og sagen blev beklaget både af skoleledelsen samt af Torben Steen selv på vores sidste dialogmøde. Så fakta i sagen viser noget andet!

Jeg undrer mig meget over skolechefens holdning, at man ”læner sig bare tilbage” og siger til forældrene, at kommunen har tildelt særlige penge til Virring Skole, for at den kan give støtte til undervisning af blandt andet ordblinde elever. Skolen må dog selve bestemme, hvad pengene bliver brugt til.

Der er ikke et eneste ordblindt barn på Virring Skole, der ifølge kommunens opgørelse modtager specialundervisning på trods af lovgivningen

Kan man virkelig som Kommune/skolechef være så ligeglad, om borgernes skattekroner bliver brugt til formålet eller ej?

Jf. skolechefen er der ingen kontrolønske. Hvorfor samarbejder/støtter Skanderborg Kommune Læringslokomotivet, et projekt med EgmontFonden,

Men samtidig bakker skolerne ikke op bagefter og børnene kommer igen fagligt bagud og falder i et psykisk hul igen.

Undervisningsministeriet ønsker at ordblindhed bliver opdaget så tidlig som muligt, men skolerne er ikke fagligt uddannet til både at opdage ordblindhed samt efterfølgende give barnet den fornøden støtte frem til 9. klasse fagligt og socialt i folkeskolen.

Og Skanderborg Kommune har heller ikke barnets tarv for øje - kun økonomien.

Ifølge Ordblindeforeningen er ca. 8 procent af befolkningen ordblinde. Dvs. der burde være 35 elever ud af de 442 elever (skoleåret 2016/2017) på Virring Skole som er ordblinde.

Men der er ikke et eneste ordblindt barn på Virring Skole, der ifølge kommunens opgørelse modtager specialundervisning på trods af lovgivningen (Specialundervisning svarer til over ni timers særlig støtte om ugen, red.)

Ordlinde børn føler sig i forvejen dumme, har lav selvtillid, føler sig overset, til besvær og vil helst gemme sig i klassen og er hele tiden på overarbejde for at prøve at følge med fagligt.

Hvis vi voksne har et dårlig arbejdsmiljø, så kan vi kontakte arbejdstilsynet, og der sættes fokus på en aktiv indsats ellers udstedes en bøde. Men hvad skal vores svageste børn gøre, hvis deres læringsmiljø er dårligt?

Handlingsplan for ordblinde børn

Jeg fik oplyst af skolechefen, at der er lavet en handlingsplan for ordblinde børn sidste år.

Men hvorfor kontrollerer man ikke fra Kommunens side, om den handlingsplan virker hensigtsmæssig og overhovedet bliver praktiseret på skolerne?

Hvordan kan man lave en effektiv, målrettet handlingsplan, hvis man som skolechef ikke ved, hvor mange ordblinde børn der går i Skanderborgs folkeskoler, og man som skoleleder ikke ved konkret, hvor mange børn er ordblinde på Virring Skole?

Denne oplysning har jeg efterspurgt flere gange både mundtlig og skriftlig, uden svar.

Hvorfor samarbejder og brainstormer man ikke med:

  • Egmontfonden
  • special-/ forskningsviden omkring ordblinde
  • Ordblinde-foreningen
  • friskoler,
  • interviewe/samarbejde/sparre aktivt med ordblinde børn og deres forældre,
  • sparre med uddannede ordblinde-lærere,
  • sparre med ordblinde-efterskoler

Tænk ud af boksen

Tænk ud af boksen – find innovative løsninger - lav f. eks. podcasts og videoer om læringsemner, som ordblinde kan læse med ørerne flere gange (bedre indlæring, forståelse).

  • Hvorfor laver man ikke en handlingsplan, som skolerne skal opnå og bliver målt efter?
  • Hvorfor øremærker man ikke pengene til de ordblinde børn? Måler skolens indsats og effekten?
  • Hvorfor indfører man ikke et smiley system, så vi forældre kan se, at børnene trives både fra 0. klasse til 9. klasse og kan vælge den rigtige skole.
  • Hvorfor efteruddanner lærerne/ledelsen sig ikke proaktivt af egen interesse, uanset om man får det betalt af Kommunen eller ej? Det gør nemlig mange i den private sektor, fordi man vil gør en forskel for sine kunder, og vil udvikle sig selv.

Så der er noget, der ikke passer med virkeligheden i skolechefens udtalelse

Jeg undrer mig også meget over Torben Steens udtalelse til avisen omkring Virring Skoles lignende ordblindepatrulje. Hvad med de "gamle" ordblinde børn, som er testet i de sidste skoleår tilbage og som går f.eks. i 7. – 9. klasse nu?

Vi undrede os meget over, at vores datter aldrig blev en del af dette netværk. Mærkeligvis fik vi så efter vores møde 20. maj en indkaldelse til et informationsmøde i juni til nye ordblinde om, hvad skolen kan tilbyde (installation af IT programmer CD ord og Nota), på trods af at vores datter stopper efter sommerferien og allerede har de nævnte programmer i dag.

Jeg har både oplyst lærerne og skoledelsen på adskillige møder om, hvilke muligheder/IT redskaber, der findes for ordblinde børn (Apps, andre programmer), Fonde som hjælper med undervisning i disse programmer samt henvist til Egmont Fondens rapport ”LET VEJEN”, som var ukendt både for lærerne og viceskole-lederen fra Virring Skole.

Så der er noget, der ikke passer med virkeligheden i skolechefens udtalelse.

Giv ordblinde børn muligheder

På Ugebladets speeddating aften med de lokale folketingskandidater har jeg talt med flere politikere omkring vores sag og fik en meget klar enslydende tilbagemelding, at det er kommunens ansvar og at folkeskoleloven gælder også for Skanderborg Kommune.

Ordblinde børn skal have de samme muligheder at vælge deres fremtid og drømmejob, som ikke-handicappede

Her fik jeg en enslydende bekræftelse, at en henvisning jf. § 22 stk. 1, nr. 4 er ikke begrænset til børn med ADHD eller autisme, som skolechefen fastholder.

Jeg har desuden intet hørt fra udvalgsformand Trine Frengler og borgmester Frands Fischer.

Ordblinde børn skal have de samme muligheder at vælge deres fremtid og drømmejob, som ikke-handicappede. Vores samfund skal også give ordblinde den fornøden støtte med det samme.

For os forældre er en ordblindeefterskole den sidste udvej for at det ordblinde barn kan indhente mange års faglig efterslæb. Her kan de endelig få den fornøden faglig støtte (specialundervisning) samt genopbygge mistede selvtillid.

Publiceret 27 June 2019 14:30