Aktivitetet på Sølund. Arkivfoto Per Bille

Aktivitetet på Sølund. Arkivfoto Per Bille

Debat:

Sølund - Snart kun et plejehjem!

Nedskæringerne på Sølund, er uværdige, mener Leif Johansen, far til en borger på Sølund

Leif Johannsen, far til Thomas Hus 40 på Sølund, bestyrelsesmedlem i Pårørendeforeningen på Sølund

Kære folketingskandidater.

Kom og besøg vores handicappede på Landsbyen Sølund i Skanderborg, og oplev den skinbarlige virkelighed. Her er der snart ikke meget at råbe hurra for længere - desværre!

Vi har været ofre for en årelang gyser, hvor uhyggelige spareknive har sat sig dybe spor i hverdagen i Landsbyen Sølund.

Dybe snitsår i vores handicappedes velfærd beviser, at både Staten og Kommuner er de skyldige gerningsmænd. Efterladte papirer om effektiviseringskrav og social rammeaftale på gerningsstedet tyder endvidere på en serieforbrydelse.

55.000.000 kr. eller 20% reduktion af budgettet på 8 år er det blevet til!

Skanderborgs største arbejdsplads

Landsbyen Sølund er Danmarks største handicap-institution med 240 handicappede, og Skanderborg’s største offentlige arbejdsplads med over 700 ansatte.

Men kun 13% af de handicappede kommer fra Skanderborg Kommune. De øvrige handicappede kommer fra andre kommuner i regionen, hvoraf Aarhus er den største køberkommune.

Den nye budgetbesparelse for Sølund beløber sig denne gang til 14.000.000 kr. og vil f.eks. berøre svømning, fysioterapi, musikterapi, ridning, reduktion af sundhedspersonale,

Det betyder, at Skanderborg Byråd skal “sælge pladsbilletter” til køberkommunerne, og konkurrere med andre kommuner, som også har ledige pladser til handicappede. Køberkommunerne kan derfor bekvemt tænke med pengekassen, og sende aben videre. Tomme pladser er jo for egen regning for Skanderborg Kommune.

På den måde tvinges Sølund til at drive bosted for køberkommunernes handicappede, men får ikke den pris, det koster.

Den nye budgetbesparelse for Sølund beløber sig denne gang til 14.000.000 kr. og vil f.eks. berøre svømning, fysioterapi, musikterapi, ridning, reduktion af sundhedspersonale, de 4 årsfester, nattevagter og ikke mindst; fyring af varme hænder i husene.

Så Landsbyen Sølund er tæt på, kun at være et plejehjem for handicappede. Det er simpelthen uværdigt!

Trafikforlig inspirerer

Men alle ministerier er åbenbart ikke lige fedtede med bevillinger.

Derfor vil vi gerne høre Jer folketingskandidater sige, at I vil arbejde for at stoppe de ødelæggende besparelser på Sølund!

Var der ikke noget med et trafikforlig med bl.a. en omfartsvej ved Mariager til 377.000.000 kr. pga.“tung trafik” gennem Mariagers centrum, som dog kun blev målt til 5 lastbiler, heraf1 lastbil med varer til en folketingsmands kro?

Måske man skulle undersøge, om Sølund ikke kunne komme ind under Transportministeriet i stedet for Social- og Sundhedsministeriet?

Snart skal skanderborgerne til folketingsvalg, og Sølund er en hjertesag for de fleste borgere i kommunen.

Derfor vil vi gerne høre Jer folketingskandidater sige, at I vil arbejde for at stoppe de ødelæggende besparelser på Sølund!

PS: Vi tror nok heller ikke selv helt på, at transportminister Ole Birk Olesen kan “hjælpe” os.

Publiceret 26 May 2019 17:00