Søren Erik Pedersen er medlem af Skanderborg Byråd for venstre. Pressefoto

Søren Erik Pedersen er medlem af Skanderborg Byråd for venstre. Pressefoto

Det nye sundhedsvæsen - regionerne er måske fortid

Af
Søren Erik Pedersen

byrådsmedlem (V)

LÆSERBREV Jeg tror at den nye sundhedsreform, ved at knytte sundhedssystemet tættere på borgerne, kan blive et gode for borgerne. Borgerne ønsker sammenhæng i det nære sundhedsvæsen, og er uforstående om det er fra den kommunale eller regionale kasse regningen skal betales.

Men succesen med det nye sundhedsvæsen afhænger af at:

1. Samarbejdet lokalt forankres.

Hvis 3-5 kommuner skal løfte opgaven, så skal man IKKE kopiere den måde brandvæsnet er organiseret her i Østjylland. Hvor dårlig driftsledelse, risikerer at medføre, at en lokal enhed må lukke for at få pengene til at række. Hørning Stationen er nævnt i dagspressen – det er simpelthen ikke godt nok.

Når 3-5 kommuner skal samarbejdes sammen med en rest af sundhedsregionen under den ene eller anden form løber man let ind i et projekt med et demokratisk underskud, hvis det kommer til at ligne det vi normalt ser. Der opstår let et ”abeskubberi” om ydelsens omfang og hvem der skal betale – samt hvem der lige har ansvaret.

På sigt vil det måske være starten på en ny kommunalreform, som kan munde ud i 21 nye storkommuner, hvis ikke der opbygges et system hvor økonomi og ansvar bliver entydig.

2. At det ikke bliver en spareøvelse for kommuner.

Vi har før set i Skanderborg Kommune, at når opgaver flyttes til kommune fra eksempelvis Regionen, så må vi selv til pengepungen, for at løse hele den nye opgave. Så derfor skal vi være på vagt for at ikke vores kasse kommer under pres og dermed presser vores øvrige velfærdsområder.

3. At fagpersonalet ressourcemæssigt kan gå op i en højere enhed.

Når vi skal løfte nye opgaver, vil det have mange fordele, men det kræver et helt nyt samspil mellem kommune, praktiserende læge og hospitalet. Nye processer, kommunikationer og at et tilfreds personale både i antal og kvalifikationer er til stede.

Så husk et godt forarbejde er den halve succes.

Publiceret 17 January 2019 14:00