'Dialoggruppe for og mod massivt og højt byggeri i Ry' har tidligere på året til borgmester Jørgen Gaarde (S) afleveret 726 protester mod det planlagte byggeri på Ry Bytorv. Arkivfoto

Modstandere har tidligere på året afleveret 726 protester mod det planlagte byggeri på Ry Bytorv til borgmesteren. Arkivfoto

Debat: Mangelfulde svar om Bytorvet i Ry

Af
Karen Bjørnager Jensen/Peter Helt Hansen

Strungesvej 3

8680 Ry og Tyge Petersen

Klostervej 98 C

8680 Ry

Det er da glædeligt, at dialoggruppen føler sig hørt, men hvad har gruppen egentlig at have Plan-og Miljøudvalgets tilsyneladende lydhørhed i?

For læsere, der ikke alle har deltaget i mødet, synes ”mødereferatet” som gengivet i Uge-Bladet at rejse flere spørgsmål, end der er besvaret på mødet. Nogle af disse spørgsmål kunne være:

Er bygherre TP Ejendomme I/S og/eller Ry Bytorv A/S?

Har kommunen på noget tidspunkt ejet de grunde, hvorpå udvidelsen skal ske?

Har kommunen i bekræftende fald udtrykkeligt eller stiltiende givet tilsagn om, at den daværende lokalplan, som er 10 år gammel, og som ikke er identisk med den nu foreslåede, kunne fremmes?

Hvis kommunen ikke har ejet grunden/grundene, hvorledes kan bygherren da støtte ret på aftaler med tredjeparter, og hvorledes involverer det i givet fald kommunen?

Har udvalget fået foretaget en intern eller ekstern juridisk vurdering af kommunens retsstilling, hvis kommunen på et tidspunkt har ejet grundene, henholdsvis hvis kommunen ikke har været ejer?

Fremgår det af en eventuelt indhentet juridisk vurdering, at kommunen kan ifalde erstatningsansvar, hvis et nu tilrettet lokalplanforslag efter demokratisk høring falder væk eller ændres?

Agter kommunen/udvalget at stille kvalitetskrav til det kommende byggeri, så det fremtræder mere ”helstøbt” end det eksisterende Ry Bytorv?

Det er essentielt, at det, der opføres i vores by, ikke forringer bybilledet, men styrker det, og at det sker på et oplyst og velovervejet grundlag.

F. eks hvad er det, der gør, at netop denne type byggeri (form, skala og disponering) passer ind i konteksten?

Understøtter projektet de bymæssige kvaliteter, som Ry trods alt har? Altså er der taget højde for de byplanmæssige forhold og de arkitektoniske aspekter?

Sagt med andre ord: Hvordan indskriver ”Bytorv 2.0” sig i byen, og hvilke overvejelser har man gjort sig i forhold til materialevalg, kvaliteten heraf, og kvaliteten af bygninger og udenomsarealer?

Sidst, men ikke mindst: Hvordan sikrer kommunen sig, at den forudsatte høje kvalitet, som kommunen antages at kræve, faktisk bliver gennemført af bygherren – ikke mindst under hensyntagen til forløbet vedrørende ”Bytorv 1.0”

Med afsæt i det hidtidige byggeri finder udvalget da, at det planlagte byggeri er til gavn for bygherren, til glæde for kommende lejere og til glæde for byen?

Finder udvalget ikke, at der gået meget lang tid siden opførelsen af det nuværende ”Ry Bytorv 1.0”, og at det overvejende må tilskrives bygherren/bygherrene (hvem det så er?), at det dengang påbegyndte byggeri ikke blev færdiggjort?

Har kommunen/udvalget gennem analyse af bygherrens økonomi og finansieringsgrundlag sikret sig, at det nu eventuelt planlagte byggeri kan gennemføres i modsætning til det oprindelige Ry Bytorv? (Ry Bytorv 1.0).

Det siger næsten sig selv (også uden højere juridisk uddannelse), at det ikke kan komme på tale at yde erstatning vedrørende eventuel højdebegrænsning, hvis bygherren grundet egne forhold ikke ville kunne gennemføre et byggeri som skitseret i det fremlagte lokalplanforslag.

Publiceret 18 November 2018 17:00

SENESTE TV