Debat: Ekstra fokus på ordblindhed

Af
Søren Erik Pedersen

Venstre byrådsmedlem i Skanderborg.

Forleden hørte jeg at ordblindhed havde øget fokus i uge 40.

Det falder fint sammen med at Undervisnings og Børneudvalget i Skanderborg Kommune har valgt at lave tjek på emnet. Jeg vil meget gerne se, om den indsats vi regner med sker på området, er i overensstemmelse med virkelighedens verden ude på skolerne - eller vi er nødt til at sadle lidt om.

Området er vanvittig afgørende for om børn og unge mennesker får det ud af skolegangen, som de har krav på. Ordblindhed er selvfølgelig medvirkende til at faget dansk flyder på en faglig kompliceret måde men også at alle andre fag opleves på en besværlig og utilgængelig måde. Graden af ordblindhed er jo også med til at afgøre hvor let eller svært fagene gennemleves.

Men der er er i dag redskaber til rådighed, som gør skolegangen lettere for unge med ordblindhed, - og de skal selvfølgelig benyttes. Læseredskaberne skal ikke blot stilles til rådighed, - de skal følges op med introduktion og træning. Det er altafgørende, at ordblindhed selvfølgelig opdages i tide. Jo før jo bedre, - heri har vi som kommune et ansvar.

For enkelte forældre kan det være svært at erkende at ens barn har læsevanskeligheder/ er ordblind, - men hensynet til barnet skal have 1. prioritet.

Opdages ordblindhed, så skal læseredskaberne med vejledning være medvirkende til at skolelivet opleves i et helt anderledes positiv perspektiv.

Publiceret 13 October 2018 17:00

SENESTE TV