DEBAT: Der er højt til loftet i Skanderborg

Et lille billede fra Skanderborg, jeg lavede. Jeg synes det er en smuk by, jeg tænker ofte godt om den når jeg mindes min barndom, ungdom og tidligere voksenår.

Jeg ser en skønhed i de konstruktioner byens borgere skaber med rod i det innovative. Jeg har i min tid efter jeg er kommet væk fra Skanderborg været tilbage et par gange, og den mikro-kulturelle verden er tydelig for mig, at når man bevæger sig ned i denne del af Jylland, så mødes man faktisk med en nysgerrighed.

Den lokale Skanderborggenser er med sin opvækst i Danmarks største festivalby (baseret på indbyggertal og min antagelse). Man kan fra meget lille ikke undgå mødet med det ukendte og anderledes og det med åbne arme, fordi det er det man lærer i den Skanderborggensiske kultur. I Skanderborg er der højt til loftet.

Ikke kun festivalarven løfter en del af æren her. Nej, Landsbyen Sølund - min første arbejdsplads, og det er der mange unge mennesker som har haft! Jeg tog så vejen som den satte mig på, hvor andre blot ser det som en et godt ungdomsarbejde. Og bevares, det er skønt! Så skønt at det har ændret livet for et utal af unge mennesker.

Alle dem jeg kender som har haft Sølund på CV'et som det første, har opnået store og gode ting for sig selv. I mødet med den udviklingshæmmede lærer man som menneske nemlig ét; at man skal lære at gøre godt for sig selv, fordi man har et ansvar for at leve et godt liv når mange andre har andre vilkår.

Det ansvar opstår i stor udbredelse blandt unge mennesker bosat i Skanderborg med drømme om fremtid.

Derudover giver Sølund en base så tæt på byen hvor tolerance skal eksistere for at samlevelse kan være muligt. Èn af mine bedste venner fra byen fortalte mig, at han éngang så en beboer fra Sølund, bogstaveligt talt, stå smurt ind i afføring fra top til tå stå midt på Adelgade.

Responsen fra butikken ved siden af var blot, at de ringede til afdelingen, hvor de vidste han boede, og de kom jo snart og hjalp ham. Et lille smil og en accept af det menneskets vilkår, som gør, at han står der.

Det er det Skanderborg jeg husker, baseret på mine barndoms-, ungdoms- tidlige voksenår. Det er det Skanderborg jeg møder når jeg vender retur. Der er en iboende kærlighed i Skanderborg til de mennesker, som holder byen i hjertet.

Som bosat i Aalborg på 7. år, har jeg fortsat stor kærlighed til min hjemstavn. Jeg udtaler skam stadig Skanderborg korrekt, Skanderborgensisk. Fordi, det skal man tage med sig ud i verden, hvorend man kommer.

Fordi ens historie, og den by som har præget én, er mere end bare et sted man kommer fra, men et sted man er skabt og ens nuværende identitet er blevet til. Det er på godt og ondt, på småt og stort, men det er der, alle de største historier er skrevet og gjort.

Jeg skal spille på Marius Øltapper 22. juni, altså nu på fredag kl. 22. Sammen med mit band fra Aalborg 'Vi Mødes Over'. Det bliver hyggeligt, det bliver højt og det bliver særdeles politisk og anderledes end de fleste koncerter. Jeg håber at se ansigter, jeg kender, og måske møde nye skanderborgensiske venner.

Publiceret 19 June 2018 21:00

SENESTE TV