DEBAT:

Søndervang er reddet

Af
Poul Johansen

Låsby

byrådskandidat for Dansk Folkeparti.

Jeg tror, at vi her i Låsby skal være rigtig glade for, at der er kommunalvalg lige nu. Det tvang socialdemokraterne med borgmesteren i spidsen til at melde klart ud om Søndervangs fremtid.
Læs også: Låsby fik sikkerhed om Søndervang
Efter mere end et halvt års tavshed blev borgmesteren direkte adspurgt tvunget til at love, at Lokalcentret vil bestå, selvom det ikke bliver solgt til privat drift. Et løfte vi igen fik bekræftet på vælgermødet på Låsby skole torsdag aften.
En glædens dag i Låsby. Vores lokale kraftcenter for ældre er endnu gang reddet. Et stort tillykke til de mange frivillige, der til daglig gør en kæmpe indsats for at holde centret i gang.
Vi må så håbe, at borgmesteren kan holde sammen på den socialdemokratiske gruppe, når der skal tages en endelig beslutning.
Dansk Folkeparti vil i de kommende 4 år holde borgmesteren fast på hans løfte, så lokalcentret er sikret, også når valgkampen er forbi.

Publiceret 17 November 2017 14:15

SENESTE TV