Foto: Google Maps
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kvinde anholdt i Skanderborg: Overfaldt togkontrollør og brugte lillesøsters sygesikringskort

21-årig kvinde var ikke tilfreds med at få bøde

Onsdag morgen måtte Østjyllands Politi rykke ud til Skanderborg Station, hvor en ung kvinde fra Odense skabte ballade.

Ifølge politiet var kvinden, der er 21 år gammel, så utilfreds med, at hun skulle have sin billet tjekket af en togkontrollør, at hun tog fat i kontrolløren og rev i dennes tørklæde.

Overfaldet var af en sådan karakter, at en passager måtte komme kontrolløren til undsætning.

LÆS OGSÅ: Gav politiet en fuck-finger: Bilister på E-45 ser stort på færdselsreglerne

Kvinden blev tilbageholdt og politiet tilkaldt.

Da betjentene bad hende identificere sig, benyttede hun sin lillesøsters sundhedskort. Den faldt betjentene dog ikke for, og derfor blev hun sigtet for vold mod person i offentlig tjeneste og for misbrug af lillesøsterens identitet.

dp

Publiceret: 06. December 2017 09:19

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-bladet Skanderborg