Benjamin Würtz Rasmussen, sognepræst Dover-Alling-Tulstrup Pastorat

Benjamin Würtz Rasmussen, sognepræst Dover-Alling-Tulstrup Pastorat

Kirkeklumme: 'Hjem, hjemmere, hjemmest'

Vi skal ikke rejse bare for at komme af sted eller væk fra det hele, men lige så meget for at kunne komme hjem igen, skriver sognepræst Benjamin Würtz Rasmussen

Af
Benjamin Würtz Rasmussen

sognepræst Dover-Alling-Tulstrup Pastorat

Efteråret nærmer sig. Luften er køligere, og regnen falder oftere.

De fleste af os er ved at være tilbage i hverdagen, i arbejdet, i skolen, eller hvad vi fylder vores liv med. Ferien er ved at være forbi.

Måske har du været ude at rejse i verden, eller rejst rundt i Danmark. Måske har du været hjemme. For det hører ferien til - at rejse ud til fjerne himmelstrøj med hvide strande, azurblå vand med koraler og alskens ting, vi ikke har herhjemme.

Måske er det noget af det, der er meningen med livet. At finde hjem. At finde hjem i sig selv eller i et andet menneske

En vigtig del af rejsen er at komme hjem igen. Vi skal ikke rejse bare for at komme af sted eller væk fra det hele, men lige så meget for at kunne komme hjem igen.

For det er en væsentlig del af dét at holde ferie et andet sted, at komme hjem igen. Det kan man kun, hvis man er taget af sted.

Så kan vi komme hjem. Hjem til de mennesker, vi holder af, og det liv, som både giver og tager. At få nye øjne på det nære, vi har savnet. Morgenkaffen på vejen ud af døren eller alle de velkendte ansigter, vi måske møder, når vi står og venter på toget.

Hjem

Hjemme

Hjemmere

Hjemmest

… hjemme er der hvor du er.

Sådan skriver Benny Andersen i sit digt 'Ude eller hjemme'.

Måske er det noget af det, der er meningen med livet. At finde hjem. At finde hjem i sig selv eller i et andet menneske. Og skabe et hjem sammen med den, man føler sig hjemme hos.

Livet byder os meget - nogen bliver budt mere end andre. Om vi finder hjem i en tidlig alder eller sen, så tror jeg, det er vigtigt at gøre det. At finde hjem. Hos sig selv, hos et andet menneske, eller begge dele.

Hjem. Dér, hvor vi kan sænke skuldrene og være os selv med alt, hvad vi indeholder. Med vores historie, vores sejre og nederlag.

Hjemmest er der, hvor vi kan vokse, hvor vi kan grine og græde. For det er en forudsætning for, at vi tør vove os ud i livet, at vi er set og anerkendt med alt det, vi indeholder. At der er nogen, der kender os.

Hjemmest er et trygt sted at komme hjem til og et solidt sted at rejse ud fra - for så at komme hjem igen.

Kom godt hjem.

L

Publiceret 31 August 2019 08:00