Siden 1994 har BIO Huset i Galten været foreningsdrevet og af frivillige. Det populære samlingspunkts 25 år fejres 17. august. Pressefoto

Siden 1994 har BIO Huset i Galten været foreningsdrevet og af frivillige. Det populære samlingspunkts 25 år fejres 17. august. Pressefoto

BIO Huset fejrer 25 år med musik og gøgl

Områdets kulturelle fyrtårn inviterer til fødselsdag 17. august

Det hele begyndte i virkeligheden i august 1943, hvor installatør Viggo Ravn fik bevilling til at drive biografteater i Galten St. By. Den første film han viste, var 'Vi kunne ha´det så rart', med Bodil Kjær og Ebbe Rohde.

En anden stor milepæl i husets historie var 1954, hvor Viggo Ravn byggede den biografsal, som man benytter i dag - godt nok efter flere ombygningen.

I 1994 blev der så indkaldt til stiftende generalforsamling for at vælge bestyrelsen til Den selvejende institution Galten Bio - i dag bedre kendt som BIOHuset.

Med andre ord for 25 år siden. Og den fødselsdag fejrer man lørdag 17. august, hvor alle er inviteret til en folkefest med musik, gøgl, børneteater - og mere musik.

På plakaten står blandt andet New orleans Swing Band, klovnene Charlie og Binolta, gøglerne Circostacia, Gertrud og Poul Berg Duo og Moonjam.

Åbningsfilmen tilbage

I dagene op til fødselsdagen vil man også vise film - blandt andet 'Nattevagten', som var åbningsfilmen i august 1994.

Vi har altid sat stor pris på den opbakning, vi nyder godt af, og vil benytte lejligheden til at sende en stor tak for opbakningen og mange herlige oplevelser

"I løbet af årene er det blevet et hus, som vi betragter som lokalområdets kulturelle fyrtårn. Det er herfra, kulturens og oplevelsernes verden går. Der sælges omkring 18.000 billetter, dertil kommer de mange gæster som benytter huset til andre formål. Et aktivt hus med film, foredrag, musik, kurser, møder, generalforsamlinger, udstillinger og meget andet," skriver bestyrelsen i en pressemeddelelse.

"Vi tilbyder en bred vifte af filmklubber til alle aldre og er altid med på de nye film. Huset og det tekniske udstyr er topmoderne og kan konkurrere med de helt store biografteatre. Vores foredragsholdere er aktuelle, og vi oplever ofte at må melde helt udsolgt, umiddelbart efter at have sat til salg. For koncerterne gælder det samme, vores booker har ofte ramt plet og vi har også her oplevet udsolgt i løbet af meget kort tid," skriver de videre i pressemeddelelsen.

"Vi har altid sat stor pris på den opbakning, vi nyder godt af, og vil benytte lejligheden til at sende en stor tak for opbakningen og mange herlige oplevelser," lyder begrundelsen for folkefesten 17. august.

Publiceret 13 August 2019 08:00