Sognepræst Mads Juul Munch. Pressefoto

Sognepræst Mads Juul Munch. Pressefoto

Præsteklumme:

Jeg gør mig umage med at nyde det liv, som går så hurtigt

Ugens præsteklumme-skribent undersøger begrebet 'tillid'

Af
Mads Juul Munch

kirkeklumme Nogle forhold er ganske nødvendige, andre igen er vilkår. Noget er nemt at acceptere, andet igen endog svært at forstå. Livet er døden, og døden er livet.

Det gode liv er ikke noget nemt emne at fabulere over, men jeg vil nu alligevel tillade mig at gøre et forsøg.

Derfor vil jeg over fem gange undersøge begreberne tillid, død, gavmildhed, tilgivelse og kærlighed. Fem begreber, som jeg mener, har med det gode liv at gøre.

Tillid

Jeg har tillid til, at jeg vil forlade denne verden opfyldt. At jeg vil have mange gode minder, og at jeg vil have følt mig elsket.

Jeg stoler på, at livet vil give mig præcis, hvad der skal til for, at jeg - over tid - bliver til mig.

Indtil jeg for nylig blev far, havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg ville blive synderligt gammel.

Jeg har haft en fornemmelse af, at livet præsenterede sig selv for mig i en ubønhørlig hast. At et helt livs indtryk blev mig givet komprimeret og fortættet.

Jeg husker hvert et ansigt, hver en stjerne. Jeg hører fuglene og mærker vinden. Jeg tænker, og jeg misforstår. Hvert smil, jeg har fået, har jeg gemt.

Så jeg bliver træt, men taknemmelig.

Jeg kan ikke begribe, hvor meget livet egentligt er; derfor insisterer jeg på at huske hver en følelse og hvert et betydningsfuldt øjeblik.

Og jeg gør mig umage, umage med at nyde det liv, som går så hurtigt. Følelserne tårner sig op, og jeg bliver overvældet og ked og overrasket og fantastisk glad. Jeg bliver ældre uden at ældes.

Livets hast er sat ned

Med min søns ankomst er livets hast sat ned.

Han vokser hurtigt, men lige præcist langsomt nok til, at jeg kan følge med.

Fingrene strækker sig og rækker ud efter smil og omfavnelse. Benene lokker ham med ud i haven, hvor han kan mærke græsset under sine fødder. Vinden kysser hans røde kinder, og verden har tydeligvis tid til ham. Guds fjerklædte engle synger for ham, mens der bliver mere og mere af ham.

Livet er et vidunderligt under. Og tiden kan sættes i stå ved at se på noget, som vokser. Ved at se på markene, på blomsterne, på græsset i haven.

Der er indbygget en tillid i den insisterende langsommelighed. Det hele skal nok gå, og vi når det nok uden at skynde os meget.

Min søn, græsset og markerne vokser i et tempo, hverken du eller jeg kan skynde på.

I livets langsommelighed finder vi også tillid.

Det er en god trøst at huske på, at livet også har tid til det langsommelige. Jeg ved nu, at jeg ikke behøver skynde mig at leve, for jeg har tillid til, at livet kan leves langsommere.

Publiceret 27 July 2019 18:00