The Old Hounddogs. Pressefoto

The Old Hounddogs. Pressefoto

Ry:

Havnekoncert med 50-60'er-rock

The Old Hounddogs spiller onsdag pigtrådsmusik af Shadows, Clifters og i øvrigt de mest kendte 60'er hits

Havnekoncerten onsdag 24. juli kl. 19.30 byder på 50-60'er-nostalgi med The Old Hounddogs, som spiller pigtrådsmusik af Shadows, Clifters og i øvrigt de mest kendte 60'er hits.

Old Hounddogs har masser af smittende spilleglæde, og der er ingen bænkevarmere, når de trykker den af, lover havnekoncert-udvalget i en pressemeddelelse.

For hvem kan sidde stille til 'Let's twist again', 'Johnny B. Goode', 'Memphis Tennessee' og mange flere klassiske rocknumre spillet af gutter, der er gamle nok til at huske lyden af Radio Luxembourg fra en batteridrevet Arena-transistorradio.

Bandet, der har trukket publikumsrekord på havnen i Ry, består af Michael Hansen, guitar, Poul Erik Hansen, guitar, Niels Ole, bas, Lothar Schrenk, trommer, og Mogens Harb på keyboard.

Den gratis havnekoncert er arrangeret af Ry Borgerforening i samarbejde med Søhøjlandets Turistforening. Den varer en times tid, og der er salg af kaffe, te, vand, øl og vin af Ry Roklubs venner.

Publiceret 23 July 2019 06:00