Kulturhusets nye terrasse er snart færdig

31. august er der indvielse på Kulturhusets nye faciliteter

Nu er Kulturhusets nye terrasse og backstageområde snart færdigt. Indendøre skal Kulturhuset Skanderborg nu i gang med at indrette sidescenen og de nye kunstnerfaciliteter. Områderne bliver indrettet og møbleret i løbet af sommeren. Hele byen bliver derefter inviteret indenfor lørdag 31. august.

Udendørs vil den nye terrasse være klar til brug i starten af august, hvor Kafé K står klar til at tage imod. Terrassen er åben for alle, medbragt mad er ikke tilladt, men man behøver ikke købe noget for at være der.

"Kulturhuset glæder sig til at tage de nye faciliteter i brug. Kunstnerfaciliteterne og sidescenen skal nok blive brugt flittigt, da Kulturhuset har et travlt efterår med mange arrangementer i vente. Sommeren og efteråret kommer forhåbentligt til at byde på terrassevejr, så mange besøgende får glæde af den nye terrasse med den gode udsigt," skriver Kulturhuset Skanderborg i en pressemeddelelse

Afslutningen af udvidelsen er blevet markeret med et arrangement for håndværkerne og alle involverede i byggeriet.

Publiceret 16 July 2019 09:00