Dorthe Højland. Foto: Matt Charnock

Dorthe Højland. Foto: Matt Charnock

Nordisk jazz tilsat spektakulære naturfotos

’Nordic Stories’ med Dorthe Højland Group kommer på besøg i Ovsted Kirke

ovsted Søndag 24. marts kl. 19.30 præsenterer Ovsted Kirke koncerten Nordic Stories med Dorthe Højland Group. Det er ifølge en pressemeddelelse en kontrastfyldt billedkoncert på tværs af de nordiske lande med ny nordisk jazz til spektakulære islandske naturfotos som visuel baggrund.

Nordic Stories er et co-composing projekt af Dorthe Højland Group i samarbejde med den svenske fotograf Fredrik Holm.

Skaber stemning

Billederne af den islandske natur har været inspiration for de fire musikeres kompositioner og bidrager til koncerten som stemningsskabende. Orkesteret spiller flydende i et nærmest filmisk og eftertænksomt univers med sans for klang og dynamik, hvor saxofonens distinkte tone spiller op imod Fredrik Holms foto.

Til hvert enkelt natursceneri har Dorthe Højland Group komponeret et nummer, som danner baggrund for improvisationer over f.eks. nordlys, gletsjere og vulkanudbrud. På programmet er endvidere et arrangement af Dorthe Højland over den islandske salme 'Heyr, himna smiður' fra 1200-tallet af den islandske poet Kolbeinn Tumason.

jbe

Publiceret 21 March 2019 13:00