En af de danske populærmusikere, der bedst forstod sammenhængen mellem en popsang og dens tekst, var Kim Larsen. Pressefoto

En af de danske populærmusikere, der bedst forstod sammenhængen mellem en popsang og dens tekst, var Kim Larsen. Pressefoto

Klumme:

Larsens fornemmelse for ord

Af
Thomas Damm,

Galten Bibliotek

klumme Sangtekster er ikke digte, og det vakte da også opsigt, da Bob Dylan i 2016 modtog Nobelprisen i litteratur.

Digte skal læses eller reciteres, men sange skal synges, og så snart musikken spiller, får ordenes mening mindre betydning. Selv så 'tekst-tung' en sangskriver som Dylan var aldrig blevet til noget, hvis han ikke havde lavet en rigtig ørehænger eller to.

Men det betyder ikke, at ordene er ligegyldige. Vi mærker det, når vi hører en dum og ligegyldig popsang, og teksten kun gentager de vante klicheer.

Når vi derimod hører en rigtig god popsang, spiller ordene med, også selvom de ikke er dybsindige som et digt.

En af de danske populærmusikere, der bedst forstod sammenhængen mellem en popsang og dens tekst, var Kim Larsen.

Larsen var ikke digter, men han havde en ualmindelig god fornemmelse for, hvordan ord og toner hænger sammen – ikke mindst hvordan ord, der måske ser lidt flade ud på tryk, bliver levende, når de bliver sunget.

Larsen og hans læremester

Larsen stod i lære hos digteren Mogens Mogensen, en skyggeeksistens i litteraturhistorien, men en vigtig person i Gasolin’s og Kim Larsens udvikling.

I 1960’erne boede Mogensen og bandets fire medlemmer samme sted, i Sofiegården på Christianshavn, og han blev allerede krediteret på deres debutalbum.

Mogensens eftermæle er flettet uløseligt sammen med Gasolin’s, primært fordi han var medforfatter til en række af gruppens største hit, heriblandt 'På banen (derudaf)', 'Rabalderstræde' og 'Det bedste til mig og mine venner'.

Præcis hvilke linjer, der er Larsens, og hvilke, der er Mogensens, i en bestemt sang, er ikke altid til at afgøre, men det er måske heller ikke det vigtige. Det vigtige er, hvordan de enkle, men finurlige ord får liv og blomstrer gennem Gasolin’s musik og Larsens umiskendelige sangstemme.

Ordene og stemmen

Et af de bedste eksempler er den smukke vuggesang for voksne, 'Kloden drejer stille rundt'.

Den fine linje med Soya og Karen Blixen, der ligger på kommoden, er nok Mogensens indfald, men det er Larsens stemme, der tilfører den en fornemmelse af noget forunderligt og poetisk.

Og så er der selvfølgelig også den største Gasolin’-klassiker af dem alle, 'Kvinde min'. Her er ordene næsten banale, når man bare læser dem:

”Nej, bliv ikke bange/ for deres sange./ Hold bare fast i mig/ når de fortæller dig/ at der er tusinde mil imellem dig og mig./ Nej nej/ åh tro det ej/ wauwa og bababiliåh.”

Ordene ser banale ud, men når Larsen synger dem med sin hæse røst og resten af bandet drønende i baggrunden, får de en fantastisk intensitet.

Lytteklub med Larsen

Onsdag 20. marts kl. 19 fejrer Galten Bibliotek Kim Larsen og Gasolin’ med en tur ned ad 'Rabalderstræde' og 'Ud i det blå'.

Arrangementet er åbent for alle, og deltagerne er med til at bestemme hvilke af de mange skønne sange, vi skal lytte til. Læs mere på www.bibliotek.skanderborg.dk.

Publiceret 17 March 2019 15:00