Forfatter Jens Smærup Sørensen holder foredrag i Kulturhuset

Forfatter Jens Smærup Sørensen holder foredrag i Kulturhuset

Jens Smærup Sørensen i Kulturhuset

Skanderborg Kulturhuset Skanderborg byder nu på et foredrag med forfatter Jens Smærup Sørensen, som fortæller om sin seneste roman 'Jens'. Det foregår torsdag 31. januar kl. 19.30.

I 2018 udkom den selvbiografiske fortælling 'Jens', hvor forfatteren beretter om sit liv og sin tid. Om en opvækst i en afsides landsby ved Limfjorden, om barndommens sanse- og fantasiverden, pligterne på gården og forældrenes fastlåste ægteskab. Og så om trangen til at komme væk til en moderne verden.

Jens Smærup Sørensen mindes sin vej til tilværelsen som forfatter, alt imens han blev gift og fik børn, boede i Aarhus og på Mors og flyttede til udlandet.

Romanen 'Jens' er en personlig fortælling om en mand, der har fulgt det danske samfund og dets omskiftelser fra sidst i fyrrerne frem til vore dage.

Jens Smærup Sørensen debuterede i 1971 med digtsamlingen 'Udvikling til fremtiden'. Hans folkelige gennembrud kom med romanen 'Mærkedage' fra 2007.

Billetter kan købes på Kulturhusets hjemmeside.

CV

Publiceret 31 January 2019 16:00