Sognepræst Jesper Hanneslund skriver om nytåret. Pressefoto

Sognepræst Jesper Hanneslund skriver om nytåret. Pressefoto

Kirkeklumme:

Nytår med friske fodspor i sneen

Af
Jesper Hanneslund

sognepræst, Ry

Vi taler nogle gange om at træde ind i det nye år. Jeg tror egentlig, at vi siger sådan, fordi vi oplever nytåret som en slags tærskel, som vi skal over – en grænse - en overgang – og oftest i positiv forstand en overgang, der maner til eftertanke - til besindelse og giver måske anledning til at lægge nye planer og til at skabe tro og forventninger og etablere ny energi i os – og også en anledning til at etablere en overgang, hvor vi kan lægge noget bag os og begynde på noget nyt – eller begynde på en ny måde. Det er spændende at tænke på, at de er så vigtige – de her overgange.

Jeg fik i den sammenhæng et billede foræret - et smukt billede, som jeg læste om i min efterårsferie i en fantastisk bog af den tyske forfatter Hertha Müller, og som måske fortæller om, hvad der er på spil?

Hertha Müller beskriver i al fald så fantastisk den her oplevelse, det kan være, at stå foran en tærskel i form af et område med nyfalden sne. Vi kan se det for os, og det hele er så smukt, uberørt og rent og friskt, at man næsten ikke nænner at træde sine fødder ned i det – ned i hele den her fine pudderagtige uberørthed og skønhed.

Sådan kan man også godt have det, når man står foran et nyt år. Man har det måske sådan, at de skridt, man uvægerligt skal til at tage nu, de skal helst være velvalgte og gerne så længe som muligt fastholde uberørtheden og skønheden og friskheden ved det nye år, som man har foran sig – så vi ikke straks er tilbage ved alt det gamle.

Og en af snepointerne i bogen er nemlig den, at der lige præcis ikke er nogen fortrydelsesret, når det gælder sne - for sneen er så let og så fin, at når den er betrådt, så er det komplet umuligt at arrangere den selv igen eller lappe på den, uden det er helt tydeligt, at man har sat sine afslørende og dermed afgørende spor i den.

Det er altså så at sige kun sneen selv, der kan lægge et nyt dækkende lag henover, som igen gør overfladen ny, frisk og uberørt.

Snelaget kan vel også beskrive overgangen væk fra det gamle, der nu dækkes til at et forsonende lag, så vi bedre kan have den med os ved den her overgang, som vi kalder nytår, der lægges der sådan et fint og let lag henover det hele, som gør, at fortiden spiller en ny rolle og får en ny betydning, og vi måske bedre er i stand til at tage den med os - og gøre den til en del af os - og så får vi lov til at begynde på ny med friske og velvalgte fodspor i den nye og friske sne og i det nye år, som vi har foran os – indtil vi igen har brug for et nyt lag forsonende sne - og vi atter får et nyt år at træde ind i.

Godt nytår.

Publiceret 06 January 2019 07:30

SENESTE TV