Der er masser af julestemning i Ry 15. og 16. december. Foto: Per Bille

Der er masser af julestemning i Ry 15. og 16. december. Foto: Per Bille

Gammeldaws jul i Ry

Tag til Ry og få en omgang gammeldags jul

Der er ikke noget hyggeligere end jul. I weekenden 15. og 16. december er der masser af gammeldags jul i Ry - lørdag fra kl. 10 til 15 og søndag mellem 11 og 15.

"Den gamle stationsby danner en vidunderlig ramme om en hyggelig gammeldags jul. Torvehallen ved stationsbygningen er et smukt mødested i juletravlheden, mens de charmerende små specialbutikker under julelysene emmer af gammeldags jul. Gå ind i skoven af juletræer og mød julemanden, der sidder i den gammeldags slæde med sine julefortællinger og tager imod julegaveønsker. Bliv selv en kravlenisse og klatre op under torvehallens tag og led efter overraskelser. Fra boderne emmer der af dejlige dufte fra brændte mandler, æbleskiver, gløgg og varm kakao," skriver Ry City i en pressemeddelelse.

Konkurrence

Hver butik har ”julenisser”, der gemmer på et bogstav, der tilsammen danner et ord, der giver adgang til en konkurrence om et gavekort på til Ry City. Og så er der jo også mulighed for, at tage en pause fra juletravlheden på et af de lokale spisesteder eller caféer.

Kapp

Publiceret 13 December 2018 10:00

SENESTE TV