Julemad og diabetes - specielt type 2 - er ikke verdens letteste kombination. Kom og få en snak med andre diabetikere om, hvordan I hver især tackler situationen, lyder det fra Diabetesforeningen. Arkivfoto

Når julefreden har sænket sig over Danmark, er der stadig liv hos Føtex i Bloms. Her har medarbejderne travlt med at gennemgå hylderne for overskudsmad, der skal uddeles til Medborgerhuset og dets brugere. Arkivfoto

Føtex i Skanderborg uddeler gratis julemad

Føtex i Bloms giver en hjælpende hånd til Medborgerhuset, når varehuset uddeler mad, der ikke er blevet solgt inden juledagene

Imens julefreden så småt sænker sig over Danmark, er der stadig liv og aktivitet i Føtex i Bloms op til jul. Her gennemgår føtex-medarbejdere nemlig varehusets hylder for overskudsmad, der skal uddeles til Medborgerhuset og dets brugere.

"Vi er rigtig glade for, at de varer, som ikke kan holde sig hen over lukkedagene i julen, kan komme Medborgerhuset og dets brugere til gode. Vi ved, de åbner dørene i juledagene, og derfor er det en stor fornøjelse at kunne bidrage med varer, som de kan få gavn af i julen," siger varehuschef i Føtex i Bloms, Mark Jeppesen i en pressemeddelelse.

Overskudsmad er varer, som ikke kan holde sig i juledagene, hvor Føtex holder lukket. Det er både klassisk julemad og helt almindelige fødevarer, men fælles for alt er, at maden ikke fejler andet, end at den ikke er blevet solgt, når butikken lukker den 23. december.

Landsdækkende initiativ

Det er ikke kun i Skanderborg, der bliver uddelt overskudsmad. Over hele landet er varehusene gået sammen med lokale organisationer, der kan få glæde af varerne, eller uddeler selv overskudsmaden - og det glæder direktør i Føtex, Thor Skov Jørgensen.

"Jeg er virkelig imponeret over, hvor mange gode initiativer vores varehuse har fundet hver især over hele landet. Vi kender alle glæden ved at give noget videre til andre, og i de her dage kan vi være med til at gøre en stor forskel og sikre, at flere får en rigtig glædelig jul," siger Thor Skov Jørgensen.

Udover initiativerne, der finder sted op til jul, samarbejder Føtex året rundt med WeFood, der har butikker i København og Aarhus, som sælger overskudsmad og er drevet af Folkekirkens Nødhjælp.

-vik

Publiceret 09 December 2018 10:30

SENESTE TV