Svenskekrigene: Sejr eller lykke?

Måske er nederlaget til svenskerne ikke det værste, der kunne ske, for danskerne

Af
Jørgen Bartholdy

Evnen til at fejre egne nederlag, er måske det vi danske har størst erfaring med sådan krigshistorisk. Og det endda kun til en hvis grænse.

Nederlagene til Sverige i krigene i 1600 tallet var så enorme og ydmygende, at de sjældent bliver emne for danske historikere. Dertil er de stadig for smertefulde.

I store dele af det 17. århundrede, lå Danmark og Sverige i krig. Centralt står de to krige, der med en kort afbrydelse forløb fra 1657 til 1660.

De to krige kostede det daværende Kongerige Danmark-Norge enorme territorialtab. Skåne Halland og Blekinge blev tabt for evigt, (dog - en lille klat Bornholm i Østersøen vendte tilbage).

Af norske territorier røg Bohuslän samt Hejredalen og Jämtland mod nord, og selvom nationen også løb ind i en ordentlig øretæve senere, hvor Slesvig og Holsten forlod kongeriget, har vi aldrig før eller siden været så tæt på at ophøre med at eksistere som nation.

Det var svenskernes mål at udslette Danmark, men at det modsatte til gengæld også var vores hensigt viser blot, hvor tåbelige vi også har været i vores ende af verden en gang.

Dansk udygtighed

Historikeren Lars Christensen gennemgår i ”Svenskekrigene 1657-60” krigene, tiden og situationerne omkring dem, og den lægger entydigt ansvaret for katastrofen på dansk udygtighed.

Forkerte strategiske overvejelser, dårlig taktik og så selvfølgelig uheld fører til tabet, men måske spiller omliggende magters ønske om et svagt centrum i det baltiske også en rolle.

Lars Christensen skriver er en moderne krigshistorie, hvor vægten er lagt på de almindelige borgere og det, de udsattes for, men han hjælper os også til at forstå de politiske, teknologiske og organisatoriske forudsætninger, der definerede tidens krige.

Let og ligefremt

Christensen skriver ligefremt og let. Han fokuserer på de enkelte delemner i relativt korte kapitler, og det gør læsningen af den omfangsrige bog let.

Bogen er fyldt med historier, der bringer os helt tæt på begivenheder og især almindelige mennesker, og det gør stoffet vedkommende.

Christensen skal i det hele taget roses for sin evne til at gøre det efterhånden bedagede stof levende, og bogen er forbilledlig historieformidling.

Når man har læst ”Svenskekrigene 1657-60” sidder man til bage med en underlig fornemmelse af, at nederlaget måske ikke var det værste, der kunne ske.

Sammen med nederlaget i 1864 skaber det et Danmark, som træder forsigtigt på den internationale scene, og som ser fred som den største sikring mod ulykke og fattigdom.

I sidste ende er det måske nederlagene og den efterfølgende satsen på fred, der har skabt vores velstand, lykke og tryghed.

Publiceret 01 December 2018 07:30

SENESTE TV