38-årige Mikkel Bendixen har mere end 12 års ledererfaring inden for Aarhus Kommunes Idrætscentre. Pressefoto

38-årige Mikkel Bendixen har mere end 12 års ledererfaring inden for Aarhus Kommunes Idrætscentre. Pressefoto

Mikkel Bendixen bliver ny driftschef på Fælleden

38-årige Mikkel Bendixen tiltræder stillingen i Skanderborg 1. december

Det bliver en person med solid erfaring med kommunal drift og udvikling fra Aarhus Kommune, der 1. december tiltræder stillingen som driftschef for Skanderborg Fælled.

38-årige Mikkel Bendixen blev i 2009 ansat som daglig leder af Gellerup Badet, og har siden primært været leder af Badeanstalten Spanien. Siden 2015 har han også været leder af Lyseng Svømmebad samt fire idrætshaller.

Til glæde for fællesskabet

"Den kommunale drift tiltaler mig, fordi det handler om at skabe en rød tråd fra de politiske visioner til den praktiske hverdag. Skanderborg Fælled er et meget spændende hus, hvor en masse funktioner er samlet ét sted. Jeg glæder mig til være med til at styrke fællesskabet i og omkring huset, og jeg vil arbejde for at trække aktiviteter til, som giver mening og er til glæde for borgerne," siger Mikkel Bendixen i en pressemeddelelse fra Skanderborg Kommune.

Den nye driftschef er uddannet pædagog og har desuden en diplomuddannelse i offentlig ledelse. Han bor i Odder.

Fælledens nuværende driftschef Knud Sørensen fratræder sin stilling ved udgangen af året, så der bliver en måneds overdragelse.

jesl

Publiceret 18 November 2018 09:30

SENESTE TV