Pia Agerbæk Marlo er ansat som ny direktør for SCU, hvor hun i forvejen har sæde i skolens uddannelsesudvalg.

Pia Agerbæk Marlo er ansat som ny direktør for SCU, hvor hun i forvejen har sæde i skolens uddannelsesudvalg.

Ny direktør i spidsen for udviklingen af SCU

SCU har ansat Pia Agerbæk Marlo, der bor i Skanderborg

SCU, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, har ansat ny direktør i form af Pia Agerbæk Marlo, der i knap fem år har været direktør for Handelsfagskolen i Odder og Aarhus.

Pia Agerbæk Marlo kender i forvejen SCU, idet hun har sæde i skolens lokale uddannelsesudvalg og er bosiddende i Skanderborg. Ud over ledelseserfaring fra Handelsfagskolen og fra Handelsskolen i Aalborg er hun uddannet HD i afsætning og har en Master i forandringsledelse.

"I bestyrelsen har vi tillid til, at Pia, med de resultater, hun har opnået indtil nu i sin karriere, er den helt rette at sætte i spidsen for den fortsatte udvikling af SCUs mange uddannelser, både inden for det gymnasiale, det erhvervsmæssige og det voksenuddannelsesmæssige område," udtaler bestyrelsesformand Sonja Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Fra gæst til leder

"Jeg har altid nydt at træde indenfor på SCU. Nu ser jeg frem til ikke blot at træde ind ad døren som gæst,men at at stå i spidsen for en skole kendetegnet ved dygtige og dedikerede medarbejdere, som brænder for at give unge som voksne de bedste uddannelser," udtaler Pia Agerbæk Marlo i pressemeddelelsen.

jesl

Publiceret 09 November 2018 10:30

SENESTE TV