Merete Nørgaard fra Skanderborg har skrevet en roman med kærligheden som omdrejningspunkt - men også om sorgen. Pressefoto

Merete Nørgaard fra Skanderborg har skrevet en roman med kærligheden som omdrejningspunkt - men også om sorgen. Pressefoto

Skanderborgenser trækker på egne erfaringer i debutroman

Merete Nørgaard udsender 'Så længe du lever' på eget forlag

Merete Nørgaard fra Skanderborg udgiver 23. oktober sin debutroman 'Så længe du lever', hvor kærligheden tager mange former, og sorgen er kompliceret at tackle.

Romanen skildrer Martin, der bliver hovedkulds forelsket, da han møder Selma under et ophold på et børnehjem i Venezuela, og den sorg, der rammer ham 20 år senere, da han erfarer, at Selma er død.

"Selv om fortællingen rummer masser af frustrationer, så er kærligheden det konstante omdrejningspunkt. Hvad kærlighed er, hvordan den kan tage form, og hvordan vi får, eller giver, den plads i vores liv," fortæller Merete Nørgaard i en pressemeddelelse.

Hun har selv været vidt omkring, og det er erfaringer fra steder, hun har været, og oplevelser hun har haft, der bliver afspejlet i bogen.

”Jeg har måske ikke specifikt oplevet Martins dilemma, men jeg kan relatere til mange af hans overvejelser, hans længsel, og hans søgen efter ro i sjælen," siger hun.

Bogen kan købes i Bog & Idé i Skanderborg.

jesl

Publiceret 23 October 2018 07:00

SENESTE TV