Bassist Torben Bjørnskov og guitarist Jens Christian Kwella giver koncert hos Chokolade-Fabrikken 31. oktober. Pressefoto

Bassist Torben Bjørnskov og guitarist Jens Christian Kwella giver koncert hos Chokolade-Fabrikken 31. oktober. Pressefoto

Jazzkoncert på Chokolade-fabrikken

Lokale Jens Christian Kwella har gæster med.

Onsdag 31. oktober er der intim jazzkoncert med de velrenommerede musikere bassist Torben Bjørnskov og guitarist Jens Christian Kwella. Koncerten sker i anledning af, at de udgiver et fælles album med titlen “Slowing Down the Tune”.

De to musikere spiller varm, melodisk og nærværende jazz. Albummet trækker inspiration fra en lang række genrer og består udelukkende af egne kompositioner. Det er indspillet live i studiet som duo og er derudover tilføjet ekstra spor med blandt andre de internationale stjerneguitarister John Stowell og Ulf Bandgren.

Sidstnævnte spiller også med til koncerten, der desuden vil have det unge talent Frederik Bülow på trommer.

Koncerten finder sted kl. 20 i Chokolade-fabrikkens nye lokaler i Adelgade 117 i Skanderborg. Der er fri entré, men begrænset antal pladser og tilmelding er derfor nødvendig på tlf. 86890843 eller på info@chokolade-fabrikken.dk.

sur

Publiceret 23 October 2018 16:00

SENESTE TV