Kampen mod madspil intensiveres nu af Q8. Pressefoto

Kampen mod madspil intensiveres nu af Q8. Pressefoto

Q8 i Skanderborg kæmper mod madspild

Kampen mod madspil intensiveres af Q8 i Skanderborg

Q8 i Skanderborg er nu med til at mindske madspild - sammen med alle andre Q8-butikker i Danmark. Det kommer til at ske med madspildsappen Too Good To Go, hvis brugere siden 2016 har reddet næsten syv millioner måltider.

Appen Too Good To Go hjælper restauranter, bagerier, dagligvareforretninger med flere med at sælge deres overskydende mad. Nu skal de også hjælpe Q8 med at reducere madspild.

Det betyder, at borgerne i Skanderborg gennem Too Good To Go kan få fingrene i en lykkepose med produkter fra Q8 for kun 29 kroner. Poserne afhentes hos Q8, og på den måde kan man som forbruger gøre noget godt for miljøet og sin egen pengepung samtidig. Parterne i samarbejdet er glade for indsatsen:

"Madspild er et stort problem i Danmark og i stedet for at bidrage til en negativ udvikling, vælger vi aktivt at gøre noget ved det. Ingen kan lide at smide god og lækker mad ud, heller ikke mine kolleger, og vi er rigtig glade for samarbejdet med To Good To Go, som vi forventer os meget af," siger Stine Løgstrup, Scandinavian Category Manager Food, Q8 i en pressemeddelelse fra Q8.

Hos Too Good To Go er der også stor begejstring for det nye samarbejde.

"Vi arbejder hverdag hårdt for at mindste madspild, og derfor er det fantastisk, at så stor og geografisk spredt en kæde som Q8 vælger at være med," siger Daniel Skov Jensen, Key Account Manager hos Too Good To Go, og fortsætter:

"Q8 bliver den største stationskæde i de ni lande, vi er til stede i, og vil samtidigt være den eneste stationskæde, der er 100 procent udrullet med Too Good To Go. Dermed er Q8 en af frontløberne i branchen," skriver Q8 i pressemeddelelsen.

En lykkepose fra Q8

Når brugeren køber sin lykkepose hos Q8, vil der være overskydende varer fra butikkens montrer med diverse dagligvarer, mejeriprodukter og en gang imellem andre produkter fra butikken. Der kan også være hele brød, pølsehorn, kyllingespyd og andre snack-produkter i posen. Udvalget i lykkeposen varierer fra dag til dag, da det selvfølgelig afhænger af, hvad der er af overskud i butikken på dagen.

Publiceret 11 October 2018 17:30

SENESTE TV