Masser af æbler og gud på en gang

14. oktober er der æbledag på Vestermølle

Vestermølle har æbledag, hvor man kan medbringe sine egne æbler og få dem presset til most. Man skal dog selv huske emballage til mosten. Det sker 14. oktober fra klokken 10 til 16. Og klokken 14 er der også tid til en høstgudstjeneste.

På gårdspladsen ved vestermølle er der stande med strik til kolde dage, pileflet til have og hus, lammeskind til at lune sig med, strikgarn til de flittige, syltetøj til smagssanserne, glaskunst, Aloe Vera og meget andet. Et par gamle traktorer og et par gamle motorcykler er udstillet ved ladegavlen til beundring.

For børn er der mulighed for at male korn ved et par små kværne. Hvis man hellere vil se den store mølle inde i møllehuset arbejde, bliver den sat i gang et par gange i løbet af dagen. Børn og voksne kan lave udskæring i græskar, stege pandekager over bål samt skyde med pile efter æblet på Wilhelm Tells hoved. Er lysten til lidt tallerken knuseri, er der opsat ”Det muntre køkken”.

Høstgudstjeneste i det fri foran den smukke Riddersal og i naturens grønne omgivelser. Se mere på www.vestermollelaug.dk.

Kapp

Publiceret 11 October 2018 07:00

SENESTE TV