Fake news: Er det løgn?

Af
Jarl Østergaard

bibliotikar

I 1924 kort før parlamentsvalget i England i 1924 blev der offentliggjort et brev, hvor Kominterns formand Grigorij Zinovjev opfordrede de britiske kommunister til at skabe uro. Resultatet var markant anti socialistisk stemning i den engelske befolkning, Labour gik tilbage, og De Konservative stod kort efter med valgsejren.

Brevet blev senere afsløret som et falsum, der sandsynligvis var produceret af MI5 for at undergrave Labour-regeringen. Falske nyheder er ikke en nyhed.

Fake News eller ren løgn

Fake News er siden blevet et meget omtalt begreb. Ikke mindst Donald Trump har (mis)brugt begrebet imod alt og alle, som ikke deler hans verdenssyn.

Er fake news blot en fin betegnelse for løgn? Ja - men der er gradsforskelle. Fake News kan være ren løgn, bevidst sortering i data, blanding af løgn og sandhed, udeladelse af visse fakta, eller det kan være fuldt udfoldede konspirationsteorier, som f.eks. forklarer hvorfor månelandingen aldrig fandt sted ved at udelade alle fakta, som ikke understøtter konspirationen og forklare resten ved, at det er tale om en sammensværgelse.

Fake News kommer i mange former:

Nyhedssatiren, hvor en begivenhed beskrives i klassisk nyhedsform men satirisk f.eks. 'Rokokoposten' eller amerikanske 'The Onion'.

Nyhedsparodien, hvor typisk nyhedsudsendelsens form bruges til at lancere historier, som er opfundet til lejligheden.

Og så er der naturligvis den klassiske propaganda, som er helt eller delvist opfundet eller vinklet for at tjene et bestemt formål.

Og på internettet blandes genrerne frit, der tilsættes manipuleret lyd, foto og film, og resultatet kan være ganske troværdige historier.

Hvorfor er Fake News et problem?

Er Fake News et problem? Tjah det vil Zinovjev have ment og - uden sammenhæng i øvrigt - vil en politiker som Johanne Schmidt-Nielsen givetvis være enig. Hun blev i januar 2017 erklæret død af et netmedie, og historien spredte sig derfra til de sociale platforme.

Udfordringen er, at mængden af information på nettet vokser eksponentielt og redskaberne til at publicere og sprede (mis)information er blevet alment tilgængelige. Populært sagt kan hvem som helst skrive hvad som helst og med enkle midler også få det til at fremstå professionelt. Når misinformation, spin og løgn herefter får sit eget liv på de sociale medier, bliver det svært.

Hvis jeg skal betragte det (små)filosofisk, så er løgn ren gift for et tillidsbaseret samfund. Løgn er at betragte sine medmennesker som nogle, der skal manipuleres.

Hvem er skurken?

Ophavet til de falske historier er ofte svære at spore. De varierer fra galninge eller grupper, som forfægter en sag, til visse landes efterretningstjenester, som spreder misinformation for at mele egen udenrigspolitiske kage.

Er biblioteket løsningen?

På biblioteket finder du kun faglitteratur med verificeret indhold og et personale, som er i stand til at navigere i viden og kan henvise til relevante verificerede kilder. Danmarks Biblioteksforening har endda lanceret en kampagne, som fortæller netop det: www.db.dk/FakeNews.

Bibliotekarer er uddannet til at forsøge at finde kilderne til historierne - også de falske. I Johanne Schmidt-eksemplet en simpel opgave, men historierne er ofte mere komplekse, og om en tur på biblioteket kunne have sikret Labour sejren i 1924, får vi aldrig at vide.

At læse nyheder kræver kritisk sans - det er ingen nyhed. Men alene mængden af (mis)information på nettet gør. at slutbrugernes kritiske vurdering bliver afgørende.

Derfor indgår Skanderborg Bibliotek i efteråret 2018 et samarbejde med Morten Børup Skolen, hvor bibliotekets personale vil undervise elever fra skolen i at spotte fake news. Men alle er velkomne på biblioteket, hvis man vil have en vurdering af. om det er løgn…

Publiceret 06 October 2018 08:00

SENESTE TV