Paulina, Mathilde, Laura, Sille, Sofie og Nanna fra LN Dancestudio i Kolt nåede i finalen og endte på en flot 6.-plads ved World Cup i Tjekkiet. Pressefoto

Paulina, Mathilde, Laura, Sille, Sofie og Nanna fra LN Dancestudio i Kolt nåede i finalen og endte på en flot 6.-plads ved World Cup i Tjekkiet. Pressefoto

Discopiger dansede sig i finalen ved World Cup

De seks piger fra LN Dancestudio i Kolt fik en flot 6.-plads i Tjekkiet

Seks piger er netop vendt glade fra Usti i Tjekkiet, hvor de deltog i World Cup i discodans. De seks piger, Paulina, Mathilde, Laura, Sille, Sofie og Nanna, som danser sammen i en smallgroup i kategorien junior, har kvalificeret sig til både VM og World Cup blandt 10 andre hold her i Danmark.

Eneste danske hold

Pigerne danser hos LN Dancestudio i Kolt, hvor de alle danser både solo, duo og Smallgroup.

De deltog med Smallgroup'en 'Wauh' ved World Cup, som det eneste danske hold blandt 17 andre hold og havde trænet hårdt de sidste uger op til for at være klar.

Efter første runde var spændingen høj, da de skulle se, om de var med blandt de 12 hold i semifinalen. Det var de, og glæden var stor, da de gik ind og dansede en god semifinale, hvor de dansede sig i finalen.

Også her dansede de godt og endte på en flot 6.plads. Ud over det dygtige samspil på dansegulvet, har de det også rigtig godt sammen, så de havde en fantastisk tur til World Cup, fremgår det af en pressemeddelelse.

jesl

Publiceret 04 October 2018 07:00

SENESTE TV