Debat: Drikkevand og sprøjtemidler

Af
Anders Skriver

Blindgade 7, 8660 Skanderborg

Skal vi gamble med drikkevandet og bare fortsat tillade en masse sprøjtemidler?

For ikke så mange dage siden blev der offentliggjort en undersøgelse af sammenhængen mellem lovlige pesticider fra landbruget og leukæmi hos børn.

Bag undersøgelsen står National Cancer Institute i samarbejde med Aarhus Universitet, Statens Serum Institut og National Institute of Health.

Det viser sig, at børn kan have øget risiko for at udvikle børneleukæmi, hvis mødre under graviditeten har boet i nærheden af marker, hvor der er sprøjtet med visse lovlige pesticider!

Både LA’s lokale folketingsmedlem, Carsten Bach, og byrådsmedlem for de konservative i Skanderborg, Thomas Cordtz, er meget imod de forbud mod sprøjtegifte rundt om vandboringer, som et flertal i byrådet ønsker indført omkring udvalgte vandboringer. De udtaler, at fortidens synder ikke kan gentages, når der er tale om lovlige pesticider! Men nok en gang viser det sig, at man ikke kan være for forsigtig, når det handler om kemikalier.

Publiceret 13 September 2018 17:00

SENESTE TV