En lille bombe godhed i Penny Markt

Litteraturen kan være med til at forklare fænomenet Tyskland

Af
Karen Thomsen

Ry Bibliotek

klumme Sommerrejse til Hamburg. Byen summer af sol og sommerliv. Vi går ud af stationen på Dammtor og mødes af et monument fra 2. Verdenskrig og et skilt, som angiver, at Deutsches Bundestag sidst i 1990´erne vedtog, at Tysklands rolle i verdenskrigene var at starte en angrebs- og udryddelseskrig og en forbrydelse imod menneskeheden.

Samme dag står vi i Penny Markt og køber madvarer for 11 euro - næsten 100 kr. Man tager ikke Visa-kort, og vi står og fumler rundt efter kontanter, da en ung mand bryder ud fra køen og tilbyder at betale for vores varer. "Hvorfor," spørger vi. "You´re in Germany, we are nice people," siger han, smiler, betaler for vores varer og går ud af butikken.

Man kan godt sige, at han kastede en lille bombe af godhed i Penny Markt den dag, for kassedamen, de andre i køen og os - vi er alle sammen forfjamskede vidner til noget, vi ikke forstår. Vi får aldrig at vide, hvilken impuls der fik ham til at betale for os.

Der er mange muligheder: Han var ikke rigtig klog. Han var en alt for god kristen. Han var lige stået op af sengen efter at have tilbragt eftermiddagen med sin hemmelige elskede og var endnu utilregnelig af et overskud lykkehormoner.

Måske var han irriteret over at skulle vente, han virkede bare overhovedet ikke sådan, kun venlig. Måske bar han på en tung arv, som han prøvede a sone, bid for bid. Måske var han alt for velhavende og en pestilens for sine omgivelser.

Måske er der bare ikke anden forklaring, end at vi både har impulser til ondskab og til godhed.

Det er et emne, jeg aldrig bliver færdig med at læse om, og tænke på og 2. Verdenskrig og Tysklands rolle er en uudtømmelig kilde. Jeg vil gerne anbefale nogle bøger, som netop behandler dette emne, og som har gjort særligt indtryk på mig.

En overlevendes erindringer

Den første er Wladyslaw Szpilman 'Pianisten: en overlevendes erindringer fra Warszawa 1939-45'. Det er en fantastisk beretning fra 2. Verdenskrig (filmatiseret af Roman Polansky). En utrolig velskrevet bog, om en stærk personlighed, som mister hele sin familie og selv er i en håbløs situation. Det er meget barsk læsning, som skildrer forfatterens møde med nød, brutalitet og død – og uventet menneskelighed fra en helt uventet vinkel, som jeg ikke vil afsløre her, I skal selv have suset. Jeg vil kun sige: læs den endelig.

Middagsfruen

En anden bog, som jeg i den grad vil anbefale, er Julia Franck 'Middagsfruen' fra 2007. Året er 1945, og i øst flygter befolkningen vestpå af frygt for de russiske tropper. På en lille banegård i Vorpommern forlader Helene sin syvårige søn og vender ikke tilbage.

Bogen ser tilbage, og vi drages ind i historien bag valget, som Helene træffer. Bogen vandt i 2007 Deutscher Buchpreis, og det er en vidunderlig smuk og tragisk roman om Tysklands historie. Læs og græd og tør øjnene og bliv klogere.

Peter Tudvad, filosof og forfatter skrev i 2014 en omfattende biografi om den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer, som i 1945 blev henrettet af nazisterne for sin modstandskamp.

Allerede kort efter Hitlers magtovertagelse advarede han i et radioprogram imod det, som var ved at ske, og han så det som kirkens vigtigste opgave at bekæmpe antisemitismen. Efter et ophold i USA vender Bonhoeffer tilbage til Tyskland i 1945 med devisen "den der tror flygter ikke". Hans kamp blev ikonisk, og har man ikke mod på de 700 sider, er Bonhoeffers liv og død skildret i filmen 'De sidste skridt'.

Hvis suk var luftballoner

Den sidste bog, jeg igen-igen vil anbefale, er Annette Jakobsens 'Hvis suk var luftballoner…' Tre tyske flygtninges fiktive dagbøger om flugten fra hjemstavnen og opholdet i flygtningelejren Rye i Danmark. Annette er født i Tyskland i 1962 og har boet i Danmark siden 1991 og bor i Gl. Rye.

Det er en virkelig god bog, og jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på de foredrag, som Annette holder om emnet. I forordet skriver Annette om livet i lejren: "Der opstod en række mellemmenneskelige relationer på trods af forbud mod enhver form for kontakt mellem danskere og tyskere. Der var mennesker på begge sider."

Og på samme måde viser 'bomben i Penny Markt', at vi har begge sider i os. Hvis vi læser alt for dårlige bøger, kan vi komme til at glemme det, og så bliver det farligt.

Derfor er det alletiders med denne klumme i Ugeavisen, hvor vi hver uge får kastet lys på biblioteket og på den gode litteratur, som udvider vores verden, gør os mere nuancerede og rigere og mindre ensporede.

Så vi får øje på både mørket og lyset i vores eget mysteriøse væsen.

Publiceret 12 August 2018 10:00

SENESTE TV